Annonce
Holstebro Onsdag

TTH’er glæder sig til internationale stjerner i EHF Cup’en

TTHs Simon Gade ser frem til at byde blandt andre Mads Mensah, Uwe Gensheimer og Michaël Guigou op til dans i Gråkjær Arena. Pressebillede
Annonce

Holstebro: Når TTHs herrer i foråret tager hul på EHF Cup’ens gruppespil for 15. gang i klubbens historie, bliver det mod mandskaber af international topklasse.

TTHs Simon Gade ser frem til at byde blandt andre Mads Mensah, Uwe Gensheimer og Michaël Guigou op til dans i Gråkjær Arena:

- Jeg glæder mig! Det er altid fedt at komme på nogle anderledes ture og spille mod nogle andre hold end dem, vi møder i den danske liga. Og de oplevelser. vi fik til Final4 i Kiel sidste år, har givet smag på mere, siger Simon Gade.

Målvogteren ved dog også, at der ikke bliver tale om nogle lette kampe ved dette års EHF Cup. Her tæller puljen, foruden TTH, spanske Liberbank Cuenca, det franske top-tre-hold USAM Nîmes Gard og ikke mindst verdensstjernerne fra tyske Rhein-Neckar Löwen:

- Vi møder tre tophold fra tre af verdens bedste ligaer, så det er uden tvivl nogle svære modstandere, vi står overfor. Publikum i Gråkjær Arena kommer til at opleve noget rigtigt godt håndbold på et internationalt niveau. Det er ikke mange i haller i Danmark, hvor det er muligt at se sådanne hold i aktion.

Annonce

Én over nakken

For Gade er den kommende tid, også den sidste tid som TTH-spiller, inden han til sommer skifter til danmarksmestrene fra Aalborg Håndbold. Derfor skal den have én over nakken i sæsonens sidste halvdel, hvor Final4, EHF Cup og ligaen venter:

- Jeg vil gerne slutte godt af. Og helst med så meget metal rundt om halsen som muligt, siger Simon Gade.

- Du kan allerede nu sikre dig billet til hjemmekampen mod Rhein-Neckar Löwen på TTHs hjemmeside. lyder det fra klubben.

Billetter til de to resterende EHF Cup-kampe vil blive sat til salg omkring den 1. februar på hjemmesiden.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jagten på kalken

Holstebro Onsdag

Idrætsrådet holder årsmøde

Annonce