Annonce
Holstebro Onsdag

TTH Holstebro og Struer Håndbold fortsætter samarbejde

TTH Holstebro og Struer Håndbold forsætter samarbejdet. Her ses formand i Struer Energi Park Jesper Gregersen, TTH-direktør John Mikkelsen, formand i Struer Håndbold Martin Rasborg og centerchef i Struer Energi Park Peder Pedersen. Pressebillede
Samarbejdet mellem Struer Håndbold og TTH Holstebro fortsætter i den kommende sæson i den velkendte kulisse, Struer Energi Park. Her vil TTH give en ekstra hånd med i forhold til events og udvikling af ungdoms- og talentarbejdet i Struer Håndbold.
Annonce

Holstebro/Struer: Samarbejdet mellem de to håndboldklubber styrker udviklingen af ungdomshåndbolden i området og sætter fokus på kommende håndboldevents i Struer.

Ifølge formand for Struer Håndbold Martin Rasborg giver samarbejdet medlemmerne store oplevelser og sportslige input til både spillere og trænere.

- Samarbejdet med TTH Holstebro har forløbet rigtigt godt, og vi ser hele tiden gode effekter på de tiltag, som vi laver sammen. Som klub er det vigtigt, at vi giver både gode oplevelser og en faglig god håndboldinspiration til vores mange medlemmer. Dette får vi med TTH-ligaspillernes deltagelse i træning og events, siger han i en pressemeddelelse.

Annonce

Regionalt fællesskab

TTH Holstebro ser frem til at give ud af ligaspillernes sportslige kompetencer, spille to opvisningskampe og gæstetræne i Struer Energi Park.

- Vi oplever Struer Håndbold som en veldrevet klub, hvor ungdomsspillerne trives og får gode oplevelser. Vi ønsker at være med til at skabe et stærkt regionalt fællesskab, således vi kan fortsætte udviklingen af ungdoms- og talentarbejdet i Holstebro-Struer-området, siger TTH-direktør John Mikkelsen.

-  Vores ligaspillere vil indgå som ambassadører og gæstetrænere for de unge medlemmer. Samtidig byder samarbejdet op til, at alle medlemmerne fra Struer Håndbold kan få store ligaoplevelser i Gråkjær Arena, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce