Annonce
Holstebro Onsdag

Uddelte 400 påskeæg til beboerne

Der lå en lille påskeoverraskelse til alle beboerne i Ringparken fra festudvalget. Privatfoto

Holstebro: I boligområdet Ringparken i Holstebro, der består af 398 lejligheder, er der et festudvalg. Og de tager deres opgave seriøst.

- Vi plejer at arrangere en årlig indkøbstur til Tyskland med bus, sommerfest, julefrokost, Halloween-fest, hyggeaftener... Alt hvad vi kan finde på, næsten, fortæller Dorte Pedersen, der selv bor i Ringparken og har været med i festudvalget i omkring fire år.

Det er altså næsten et fuldtidsarbejde i sig selv at være med i udvalget, men det fik corona, som med så meget andet, sat en brat stopper for.

Annonce

- Vi har jo været helt lukket ned siden engang i september eller oktober, hvor vi ikke har kunnet arrangere noget på grund af forsamlingsforbud, og det synes vi selvfølgelig er træls, siger Dorte Pedersen.

Så da det blev påske, tog de sagen i egen hånd.

- Vi plejer at pynte et træ i parken med påskeæg, og det kunne vi jo stadig, men vi besluttede os for at udvide det lidt med en påskehilsen, siger Dorte Pedersen.

Helt præcis indkøbte udvalget 400 påskeæg, som blev lagt i alle postkasserne med en lille hilsen.

- Vi har vist ryddet flere butikker for påskeæg, siger Dorte Pedersen med et grin.

Hun forklarer, at tiltaget kom til i frustration over ikke at kunne afholde nogen arrangementer, samt coronatræthed. Nu håber foreningen snart at kunne åbne mere op, og har blandt andet lige opstartet områdets krolf-arrangementer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

En vatpind i halsen

Holstebro Onsdag

Kom ud at gå i skoven

Annonce