Annonce
Holstebro Onsdag

Udsigt til renovering af over 200 boliger

Der er afsat 26,1 millioner kroner til renovering af almene lejligheder og rækkehuse i Holstebro. Arkiv: Johan Gadegaard
Lejerne i 232 almene lejligheder og rækkehuse i Holstebro kan se frem til, at deres bolig bliver renoveret inden for få år. Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.
Annonce

Holstebro: Landsbyggefonden kan nu sætte planlagte renoveringsprojekter for over 18 milliarder kroner i gang med det samme.

Det sikrer en politisk boligaftale, som netop er vedtaget, skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.

I aftalen er der sat 26,1 millioner kroner af til renoveringer i 232 almene lejligheder og rækkehuse i Holstebro. Det viser en opgørelse, som Dansk Byggeri har foretaget på baggrund af tal fra Landsbyggefonden.

Aftalen glæder formanden i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Michael Nielsen.

- Rigtigt mange af vores almene boliger er nedslidte og trænger til at blive isoleret, repareret og få skiftet blandt andet tage og vinduer. De mange projekter vil samtidig betyde flere lokale arbejdspladser, billigere varmeregning og et renere klima, så det er bare om at komme i gang, siger Michael Nielsen.

Pengene har lejerne i de almene boliger selv sparet op.

Annonce

Flest penge til Herning

I pressemeddelelsen fremgår det også, at beboerne i Herning står til at få mest ud af boligaftalen i Midt- og Vestjylland.

Ifølge opgørelsen er der afsat 957,6 millioner kroner i Herning, hvilket dækker en renovation af 1743 boliger.

I alt er lidt over fem procent af det samlede renoveringsbeløb afsat til Midt- og Vestjylland. 3926 lejligheder og rækkehuse skal i alt renoveres, viser opgørelsen.

oli

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce