Annonce
Holstebro Onsdag

Vin- og Delikatessehuset lukket efter mistanke om skadedyr

Aksel Laustsen fortæller, at det er et rigtigt skidt tidspunkt, at der er fundet spor efter skadedyr, da dagene op til påske er et af de tidspunkter, hvor de sælger mest. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Tirsdag måtte Vin- og Delikatessehuset på Nørregade lukke, da der er mistanke om skadedyr. Det skete kun et døgn efter, at naboerne i Matas måtte gøre det samme.
Annonce

HOLSTEBRO: 24 timer efter, at Matas måtte lukke efter mistanke om skadedyr, skete det samme for naboerne i Vin- og Delikatessehusset.

Det fortæller indehaver Aksel Laustsen.

- Der er blevet bidt af en plade chokolade, og det gør, at vi har været nødt til at lukke, siger Aksel Laustsen, som har Vin- og Delikatessehuset.

Han fortæller samtidig, at man i første omgang vil have lukket i 48 timer, da det er standard. Dog kan man umiddelbart ikke finde ud af, hvor rotterne er kommet ind i butikken, og derfor frygter han, at det kommer til at tage længere tid.

- De kunne ikke umiddelbart finde ud af, hvor det er, de kommer fra, så nu skal vi have én hund forbi, som kan finde ud af det, og så skal deres adgang lukkes af. Derefter skal vi have mel ud på gulvet, så vi kan se, om de stadig er der, siger Aksel Laustsen.

Derudover forklarer vinhandleren, at det er et ekstra kritisk tidspunkt, at der er fundet spor efter skadedyr.

- Det slår lige ned i påskehandlen, som er en god tid for os. Jeg håber dog, at vi kan indhente det, vi taber, når vi må åbne igen, siger han.

Annonce

Kan skyldes byggeri

På Restaurant Sprød er man opmærksom på, at to af de nærmeste naboer har haft mistanke om skadedyr, og derfor tager man sine forholdsregler, fortæller indehaver Aytac Akkaya.

- Allerede før vi åbnede, fik vi sat rottefælder op i gården, og vi har nettet af, så de ikke kan komme ind, siger Aytac Akkaya og forsætter:

- Fødevarestyrelsen kommer desuden på løbende kontroller, så det har ikke ramt os. Det er dog klart, at vi altid skal være ekstra opmærksomme, når vi arbejder med fødevarer.

Fra Holstebro Kommune er man opmærksomme på, at der er flere, som har mistanke om skadedyr på Nørregade.

Det fortæller fuldmægtig ved Holstebro Kommune, Gitte Rebbe.

- Vi hjælper så godt, som vi kan, men vi har kun begrænsede muligheder. Hvis der for eksempel skal laves en stor røgsporing, så skal man have fat i nogle andre end os, siger Gitte Rebbe.

Hun fortæller samtidig, at man ikke umiddelbart ved, hvor rotterne er kommet ind bygningerne, men at der kan være flere forklaringer. Og det derfor ikke kan afvises, at det er byggeriet i Enghaven, der kan være skyld i det.

- Man stresser rotterne, når man graver i jorden. De har deres gange og lignende, og det gør, at de nogle gange søger andre steder hen, siger Gitte Rebbe, som er fuldmægtig ved Holstebro Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce