Annonce
Holstebro Onsdag

Vinbutik arrangerer udendørs smagning

Black Friday stiller Vild Med Vin-pavilloner op i Enghaven og arrangere en udendørs vinsmagning. Arkivfoto: Ritzau Scanpix
Annonce

Holstebro: Det er svært at smage på et glas rødvin med mundbind på.

Det er en af grundene til, at Vild Med Vin, der har butik i Enghaven i Holstebro, flytter sin vinsmagning på Black Friday udendørs.

Vild Med Vin plejer at arrangere lagerslag på Nybovej, hvor vinfirmaet har sit lager og sin administration.

- Men på grund af coronarestriktionerne må vi ikke det i år. Derfor laver vi en interimistisk udgave af lagersalget ved at stille en række pavilloner op uden for forretningen i Enghaven, hvor kunderne kan smage på vintilbuddene på samme måde, som vi normalt gør på Nybovej, fortæller Sofie Thomsen, der er ansvarlig for kommunikationen i vinfirmaet.

- På den måde skaber vi en event, der er i overensstemmelse med restriktionerne, siger hun og tilføjer, at det også er nemmere at smage på vinen, når man opholder sig udendørs, hvor mundbind ikke er påkrævet.

Ved vinsmagninger på Nybovej plejer kunderne at købe vin med hjem i kasser.

- Men i år giver vi mulighed for, at kunderne kan udfylde en bestillingsliste i stedet for, og så sørger vi for at levere kasserne ud til kunderne ugen efter, fortæller Sofie Thomsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

"Lukket" butik har fundet alternativ måde at holde udsalg på: - Det har gjort os til optimister med henblik på fremtiden

Annonce