Annonce
Holstebro Onsdag

Vind billetter til ny dansk storfilm om besættelsestiden

Anders Refn instruerer "De forbandede år". Her bliver Bodil Jørgensen sminket, mens Julie Agnete Vang taler med Anders Refn. Foto: Scanpix
Den 9. januar har De Forbandende År premiere i biografen. Filmen har kendte navne som Tommy Kenter, Bodil Jørgensen og Jesper Christensen på rollelisten, og du kan vinde fribilletter til biograffilmen.
Annonce

Holstebro: Da filmen om Hvidsten Gruppen i 2012 blev vist i de danske biografer, havde spillefilmen om modstandsgruppen fra Anden Verdenskrig Bodil Jørgensen på rollelisten. Hun spillede rollen som krokonen Gudrun Fiil.

Bodil Jørgensen spiller også en af de bærende roller, når den nye, danske storfilm om besættelsestiden, De Forbandede År, får premiere i de danske biografer torsdag den 9. januar næste år.

Filmen, der handler om besættelsestiden i Danmark under Anden Verdenskrig, er en af de film, der er en del af Biografklub Danmark, og du kan vinde fribilletter til biograffilmen. I samarbejde med Scanbox Entertainment, der står for med distributionen herhjemme, udlodder Holstebro Onsdag nemlig tre gange to billetter til filmen.

Foruden Bodil Jørgensen medvirker andre kendte skuespillere i filmen - blandt andre Jesper Christensen, Tommy Kenter, Jesper Lohman og Pernille Højmark. I rollerne som parrets fem børn kan publikum glæde sig til at opleve Mads Reuther som Aksel, Gustav Dyekjær Giese som Michael, Sara Viktoria Bjerregaard som Helene, Lue Dittmann Støvelbæk som Knud og Sylvester Byder som Valdemar.

De Forbandede År sætter fokus på samarbejdspolitikken i Danmark i besættelsestiden, og handlingen skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie i årene fra 1940 til 1943, hvor samarbejdspolitikken eksisterede.

Filmen handler om Karl Skov (spillet af Jesper Christensen), der er en selfmade, succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik og har en kone og fem børn. Familien lever det gode, privilegerede overklasseliv på Strandvejen nord for København, da nazisterne besætter Danmark i april 1940. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten og medfører smertelige brud i familien.

De Forbandede År er instrueret af Anders Refn, og filmen er hans største og mest ambitiøse film til dato. Han har brugt 20 år på at researche, skrive manuskriptet og forberede sit nye, danske drama.

Anders Refn har skrevet manuskriptet sammen med sin faste medforfatter Flemming Quist Møller. I sin livslange karriere har Anders Refn blandt andet instrueret og været medforfatter på film som Strømer, Slægten, De flyvende djævle, Sort Høst og Seth samt været instruktør på de populære tv-serier Een gang strømer… og Taxa. Desuden har han klippet over 90 spillefilm for instruktører som Lars Von Trier, Sally Potter og andre markante filmskabere. For sit arbejde har han modtaget seks Bodil-priser og 12 Robert-priser.

Fribilletterne gælder i alle biografer, der viser filmen, og er gyldige i perioden fra den 16. januar 2020 til og med den 29. februar 2020.

Sådan deltager du

I samarbejde med Scanbox Entertainment Denmark A/S udlodder Holstebro Onsdag tre gange to biografbilletter til filmen " De forbandede År".

Den danske film har premiere den 9. januar 2020.

Sådan deltager du i konkurrencen:

Skriv en mail med ordene "De Forbandede År" i emnefeltet til onsdag@bergske.dk

Skriv svaret på konkurrencens spørgsmål og oplys venligst navn, adresse og telefonnummer i mailen.

Sidste frist for at deltage i konkurrencen er mandag den 16. december klokken 12.

Spørgsmål: Hvem har instrueret "De Forbandede År"?

Mere om filmen

Instruktøren af De Forbandede År er Anders Refn, der også har skrevet manuskriptet sammen med Flemming Quist Møller.

Produktionsselskab: Space Rocket Nation ApS og Vulkan Film.

Filmen distribueres herhjemme af Scanbox Entertainment.

Produceret med støtte fra: Det Danske Filminstitut, TV 2 Danmark, FilmFyn og Filminvest/ Trondheim.

Udviklet med støtte fra: Creative Europe.

Budget: 25 millioner kroner

De Forbandede År er en del af Biografklub Danmarks sæson 2020.

Kilde: Scanbox Entertainment Denmark.

En scenen fra filmen om Danmark under besættelsestiden med blandt andre Bodil Jørgensen i rollen som Eva Skov. Foto: Henrik Petit
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jazztrio spiller i Subhuset

Annonce