Annonce
Holstebro Onsdag

Vinterferieaktiviteter: Vær med til at pynte fastelavnstræer

- Frem med saks og papir og klip en klovn, en kat, en kanin eller lige, hvad du har lyst til, og hæng din pynt på træerne. Kun fantasien sætter grænser, så brug hvad du har, lyder opfordringen fra Holstebro Handelsstandsforening og Nørreport Centret. Pressebillede
Annonce

Holstebro: Der er vist ingen, der er i tvivl om, at det er vinter. Vi befinder os også i uge syv og dermed i skolernes vinterferie.

I den anledning har Holstebro Handelsstandsforening og Nørreport Centret arrangeret corona-venlige vinterferie-aktiviteter for børn.

En af aktiviteterne er at være med til at pynte fastelavnstræer. På torvet ved Det Gamle Rådhus og på centertorvet i Nørreport Centret er der stillet to birketræer op, som bare venter på at blive pyntet.

- Træerne skal pyntes som to kæmpestore, flotte fastelavnsris, og det opfordrer vi alle børn til at hjælpe os med, lyder det fra arrangørerne.

Der er også mulighed for at vinde gavekort til centerbutikkerne, Creative Shop, The Burger Concept og Flying Tiger Copenhagen. For at deltage i konkurrencen skal du udfylde en kupon eller et stykke papir med navn, alder, by og mobilnummer, og aflevere den i postkassen på Centertorvet i Nørreport Centret.

Vinderne trækkes ud i uge otte og får direkte besked.

Og vinterferien byder på flere konkurrencer, der findes på handelsstandsforeningens og Nørreport Centrets Facebooksider. Her kan man vinde gavekort og fastelavnsboller.

Handelsstandens konkurrence går ud på at dele billeder af de sjoveste, sødeste, sejeste, sygeste og fedeste fastelavnskostumer. Vinderen præmieres med et gavekort på 250 kroner til Holstebros butikker.

På centrets Facebookside kan man deltage i en konkurrence om fastelavnsboller fra Rema 1000. Fra mandag til og med fredag i uge syv trækkes der hver dag en vinder af fire fastelavnsboller.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Vildt med sådan en udsigt

Annonce