Annonce
Holstebro Onsdag

Virksomhed skaber vækst med robotter til kostalde

Flemming Kobborg driver virksomheden, Lely Center Herrup. Firmaet har netop købt en ny bygning i Vinderup. Pressebillede
Mange kostalde rundt om i Jylland får installeret robotter, som er leveret af Lely Center Herrup. Flemming Kobborg, der driver virksomheden, er uddannet radiomekaniker.
Annonce

Vinderup: Salget af værktøjer, der kan automatisere processer i landbruget, stiger markant, og firmaet, Lely Center Herrup, har netop købt bygning nummer fire ved hjemstedet i Vinderups industrikvarter.

Firmaets moderselskab, B.F. Malketeknik, har seks år i træk haft vækst på nøgletal i regnskabet, og årsrapporten for 2019 sætter ny rekord. Dermed er der udsigt til en ny gazellepris for vækst fra Dagbladet Børsen, og det vil blive den fjerde i træk.

Det fremgår af en pressemeddelelse.


Køer har det som mennesker - der findes både A- og B-dyr. Nogle af dem vil gerne malkes om natten, og det bestemmer de helt selv. Mekaniseringen kan også øge komforten for køerne.

Flemming Kobborg, centerleder hos Lely Center Herrup


Ud over malkerobotter er det også blandt andet robotter, der skraber gødning væk, foderskubbere og systemer, hvor robotter kører foder ud til dyrene.

- Teknikken bliver bedre og bedre og mere driftssikker. Men det er stadig vigtigt, at vi kan rykke hurtigt ud ved problemer. Mange af vores 37 medarbejdere bor rundt om i vores område og kan være hos en landmand i løbet af to timer døgnet rundt, siger Flemming Kobborg.

Flemming Kobborg får alt sit udstyr fra den hollandske fabrik, Lely.

Annonce

Potentiale for mere vækst

Mange landmænd mangler kvalificeret personale, og her er løsningen automatisering, mener Flemming Kobborg.

Hans firma sælger og servicerer i den nordlige halvdel af Jylland, og her bor der ikke færre end 260.000 køer.

Foreløbigt er det en tredjedel af køerne, der bliver malket i en robot. Derfor er der stadig potentiale for yderligere vækst.

Hver robot kan malke 200 gange om dagen.

- Køer har det som mennesker - der findes både A- og B-dyr. Nogle af dem vil gerne malkes om natten, og det bestemmer de helt selv. Mekaniseringen kan også øge komforten for køerne, siger Flemming Kobborg.

Han er uddannet radiomekaniker hos Vinderup Radio og TV og har tidligere arbejdet for B&O.

I 1999 blev han ansat hos Lely som tekniker, der skulle installere robotter. I 2006 blev han selvstændig forhandler af fabrikkens udstyr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce