Annonce
Holstebro Onsdag

Vores hverdagsmaske

For Angela Marinescu er masken blevet hendes følgesvend. - Det er ligefrem en forelskelse! En passion, skriver hun i klummen. Foto: Helle Paladino
Pianist og tidligere musiklærer, Angela Marinescu, der har rødder i Rumænien, skriver her en klumme med refleksioner og overvejelser fra "Angelas dagbog i en coronatid". Denne gang vil hun gerne dele sin tanker om mundbind med avisens læsere.
Annonce

Holstebro: Jeg indrømmer blankt, at jeg først hadede masken helhjertet.

Og hvorfor det?

Den tog min luft, den invaderede mit territorium med dens virkelig afskyelige tilstedeværelse, uanset hvor smukt mønster den har, eller hvor fin og elegant den så end er. Jeg spekulerede på, om solen - hvis den gad vise sig - nogensinde ville se mit sande ansigt igen.

Ikke fordi jeg er en skønhed, men jeg har - gudskelov - stadig en næse og en mund! Og jeg bruger dem flittigt! Jeg kiggede på folk omkring mig, og jeg havde en følelse af, at jeg spillede med i en gyserfilm, hvor planeten blev oversvømmet af mærkelige væsner med et frygteligt udseende. De bevægede sig i rummet, frem og tilbage som robotter styret af en usynlig fjernbetjening. De undgik tydeligt at interagere med hinanden.

Så begyndte jeg lidt efter lidt at vænne mig til det. Min vejrtrækning vendte tilbage til normalen, ansigtet kiggede på mig i spejle - og udstillingsvinduerne virkede ikke så malplacerede, når mit spejlbillede vandrede i det. Folk omkring mig var heller ikke så bange mere. Vane er menneskets anden natur, sagde nogen en gang.

Om jeg vil eller ej, så er masken blevet min følgesvend. Det er ligefrem en forelskelse! En passion.

Jeg fik én med noder på (eller unoder) af min datter. Der er noget ved denne maske, jeg ved ikke, om masken er en ”han” eller en ”hun.” Men masken er næsten blevet en del af mig. To øjne, to ører, lidt "á la pandehår" og en maske. Det er mig, det er mit nye look. En nyere udgave. Desværre ikke yngre! Mon ikke man kan sige:

"Forandring fryder?"

Før i tiden stoppede jeg, hver gang jeg gik ud ad døren, i et par sekunder og spekulerede på: Slukkede jeg lyset på badeværelset? Slukkede jeg komfuret? Lukkede jeg vinduet? Har jeg spændt sikringerne på? Nu er der noget nyt:

Jeg forlader hjemmet, stopper ved døren og spørger mig selv: Har jeg taget min maske med? Altså den rigtige maske? Jeg går tilbage efter hende, eller er det ham? Jeg overvinder min frygt og går tilbage på vejen ...


Bag mundbindet gemmer vi på frygten - frygten for smitte og frygten for fremtiden. Og vi gemmer også på håbet om et snarligt gensyn med familie og venner, med normalitet i vores hverdag og håbet om, at man snart kan vise sit sande jeg - og hele ansigtet.

Angela Marinescu, pianist og tidligere musiklærer


Ja, jeg ved det godt, selvom jeg er udlænding, at der er forskel på maske og mundbind. Men jeg foretrækker masken, da den har relation til noget andet end bare sygdom og beskyttelse.

Masken kan også bruges til at gemme sin rigtige sindsstemning bagved, og man kan foregive at være en anden - på godt og ondt. Bag mundbindet gemmer vi på frygten - frygten for smitte og frygten for fremtiden. Og vi gemmer også på håbet om et snarligt gensyn med familie og venner, med normalitet i vores hverdag og håbet om, at man snart kan vise sit sande jeg - og hele ansigtet.

Jeg tænker nu på H. C. Andersen, som også var en stor musikelsker. (Mon det har været den svenske Jenny Linds skyld - sangerinden, som han var ulykkelig forelsket i?) Han har set over 270 operaer i sit liv rundt om i Europa, nogle af dem flere gange endda. Én, som gjorde et stort indryk på H. C. Andersen, var Giuseppe Verdis "Maskeballet", som gav den italienske komponist mange kontroverser. Men summa summarum, i denne opera synges en arie som hedder:

Til livet, som ler mod dig!” (Emnet er lidt kompliceret!) Man kan også sige:

"Smil til verden og verden vil smile til dig!"

Kan man det, når man ser så fjollet ud iført mundbind? Når alle de maskerede mennesker farer rundt og er bange for hinanden?

Et andet udtryk siger, at øjnene er sjælens spejl. Mon ikke godt man kan sige det? Om masken virker sygdoms-forebyggende, ved man ikke med sikkerhed. Men placeboeffekt eller ej så er vi her i Holstebro velopdragne ”børn”, der lytter og indretter os efter myndighedernes anbefalinger og restriktioner.

Maskerade-spillet er begyndt. Ja, jeg ved, der er mange andre forfattere og komponister, der blev inspireret af dette tema - blandt andre danske Carl Nielsen, som skrev operaen Maskerade. Dem har vi til gode at høre mere om.

Indtil videre lad os bære masken i taknemmelighed over, at den findes!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce