Annonce
TTH Herrer

Westerholm siger stop i TTH: Jeg har brug for at finde et andet projekt at brænde for

- Holstebro er et godt sted, et rigtigt godt sted. Det er bare ikke længere det rigtige sted for mig, når denne sæson er slut, konstaterer Patrick Westerholm, der mandag orienterede spillertruppen om, at han har besluttet ikke at ville forlænge sin kontrakt med TTH Holstebro. Foto: Morten Stricker
Cheftræner Patrick Westerholm har valgt at forlade TTH Holstebro, når kontrakten udløber efter denne sæson. Efter fem år er tiden inde til en skilsmisse.
Annonce

Holstebro: Det kan også være kærlighed at sige stop. At turde erkende, at selvom man stadig holder af hinanden, brænder flammen ikke længere lige så kraftig, som dengang man blev forelsket.

Patrick Westerholm er nået til det punkt. Erkendelsen af, at det ikke skal være ham og TTH til tid og evighed, selvom cheftræneren elsker sit job.

Gennem længere tid har han gået rundt med en rumlen i maven, der fortalte ham, at tiden snart var inde til noget nyt, et nyt projekt, et nyt eventyr. Derfor meddelte han lige før sommerferien til direktør John Mikkelsen og bestyrelsesformand Jørgen Hansen, at der ikke var grund til at sætte sig ned og snakke om en forlængelse af den kontrakt, der udløber efter denne sæson. Beslutningen var truffet.

- Det har været en svær beslutning og ikke en, der bare blev taget som et knips med fingeren. Jeg har tænkt meget og længe over det, og mærket efter den følelse, jeg havde i maven, før jeg tog beslutningen. Men det er min beslutning, og ikke et resultat af at vi ikke kunne blive enige - vi nåede aldrig til at forhandle om en ny kontrakt, fortæller Patrick Westerholm.

Det har været en svær beslutning og ikke en, der bare blev taget som et knips med fingeren. Jeg har tænkt meget og længe over det, og mærket efter den følelse, jeg havde i maven, før jeg tog beslutningen.

Patrick Westerholm.

Annonce

Ilden er falmet

Beslutningen tog han før sommerferien, men først mandag fik spillertruppen besked. Westerholm havde indkaldt til et spillermøde, hvor han fortalte dem om det valg, han havde truffet.

- Min flamme har måske brændt mere for TTH, end den gør nu, og så er det bare bedre at trække stikket, mens det stadigt går godt, end vente til det måske er for sent, siger Patrick Westerholm.

- Jeg sagde også til drengene, at nu er vores opgave at få sluttet det her rigtigt godt af og få spillet os i den semifinale, så vi kommer til at spille om medaljer.

I sine fire år i klubben har Patrick Westerholm ført sit hold i en DM-finale, to gange EHF Cup Final 4 og en pokaltitel. Han står med John Mikkelsens ord tilbage "som den mest succesrige træner i klubbens historie", og har udover resultaterne på banen været med til at påvirke klubben i en mere professionel retning.

- Jeg synes, jeg har fået tæt ved det maksimale ud af de rammer og den økonomi, jeg har fået at arbejde med i Holstebro. Klubben har ikke de samme midler som de rigeste klubber i landet, og derfor har jeg også måttet erkende, at Holstebro aldrig bliver det perfekte projekt for mig. Derfor er det også det rigtige at stoppe efter fem gode år i klubben, når jeg ikke føler, jeg kan nå længere med klubben, fortæller Patrick Westerholm.

Annonce

Godkendt

Helhedsindtrykket kan selvfølgeligt nå at krakelere, det er den indbyggede risiko, når man melder sin afsked ud et år før tid. Men - indtil videre - føler cheftræneren godt, han kan være sin tid i TTH bekendt.

- Når jeg kigger tilbage, så har det været godkendt. Kampene mod Kiel sidste år var et karrierehøjdepunkt for mig, fortæller Patrick Westerholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce