Annonce
Horsens Posten

Årets bogfest udsat

Bogentusiaster kommer ikke til at høre forfatterne på de store scener i år.
For bogentusiaster er Bogforum i Bella Center årets største begivenhed. Nu er festen udsat til næste år.
Annonce

På trods af en godkendt plan for afholdelse af Bogforum 2020 blev det i sidste uge annonceret, at man udsætter det store arrangement til 2021.

I lang tid var det ellers planen, at Bogforum skulle være holdt i en revideret udgave, men efter flere forlag meldte fra, har arrangørerne set sig nødsaget til at udsætte.

- Vi har lyttet til branchen, taget det til os, og må konstatere, at det ikke er muligt at gennemføre Bogforum på normal vis i år. Til gengæld er det en meget stor glæde at møde bred opbakning fra branchen i forhold til rykke arrangementet.

- Bogforum havde et rekordhøjt besøgstal på over 38.000 gæster og med 220 udstillere i 2019 og er i høj grad en begivenhed, som rigtigt mange ser frem til, siger Andreas Nordkild Poulsen, der er udstillingsleder.


Vi har lyttet til branchen, taget det til os, og må konstatere, at det ikke er muligt at gennemføre Bogforum på normal vis i år. Til gengæld er det en meget stor glæde at møde bred opbakning fra branchen i forhold til rykke arrangementet.

Andreas Nordkild Poulsen, Udstillingsleder


Et af de forlag, der fra start meldte fra, var Politikens Forlag, hvor direktør Lene Juul udtaler:

- Vi vil ikke lægge skjul på lettelsen over, at man vælger at udskyde Bogforum til 2021. Det handler jo i sidste ende om hensynet til både udstillere, publikum og forfattere. Samtidig vil jeg gerne understrege vigtigheden af Bogforum som samlingspunkt for hele branchen, og vi glæder os meget til at være med igen i 2021.

Det er nu en samlet branche, der står bag Bogforum 2021, og som nok skal tage revanche for dette års bogmesse, lyder det.

- For os er Bogforum den store årlige fest med læsere og forfattere. Det er den weekend på året, hvor hele branchen står sammen om bogen. Derfor glæder det mig, at det er en samlet branche, der bakker op om Bogforum 2021, Udtaler Lars Boesgaard, direktør for Lindhardt & Ringhof.

Læserne bliver dog ikke helt snydt for arrangementer i år. Netop nu arbejdes der nemlig på at lave en række andre arrangementer i Bogforum-regi blandt andet uddelingen af "Årets Debutantpris". Hvilke aktiviteter vi kan se frem til, må vi dog vente lidt med, da der stadig arbejdes med disse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Posthuset sætter navn på de otte street food-boder: Der skal kun være én, der serverer indisk

Annonce