Annonce
Horsens Posten

"Årets kunstner" i Norden: Jeg hiver det ene ud af ærmet efter det andet

Den finske organisation Kettuki har udpeget Michael Rasmussen fra Snurretoppen som Årets Kunstner i Norden. Til september skal han fejres i Finland og udstille nogle af sine farverige værker. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
59-årige Michael Rasmussen kaldes Snurretoppens "stjerne" - nu har hans værker vakt opsigt i Finland, hvor han skal hyldes og udstille næste år.

Horsens: De må jo være glade for det, jeg laver...

59-årige Michael Rasmussen smiler skævt, og den rutinerede kunstner fra billedskolen Snurretoppen for udviklingshæmmede har ret. På sin helt egen underspillede måde.

De, der er "glade", er nemlig den finske organisation Kettuki, der er en gren af det finske ministerium for kunst og kultur.

Kettuki arbejder for udviklingshæmmede kunstneres vilkår, og organisationen kårer hvert år de bedste af de bedste i Norden med prisen "Kettuki Artist Of The Year". Da modtageren for 2020 skulle findes, førte sporet til Snurretoppen i Vestergade i Horsens, hvor Michael Rasmussen har base, og han kan nu kalde sig modtager af prisen 2020.

Med udnævnelsen følger en præmie, der består af en udstilling i Finland i september næste år, 1000 euro og pæne ord om Michael Rasmussens særlige måde at angribe kunsten på.

Når jeg ser på tingene, tænker jeg over, hvordan kan jeg sætte det hele sammen. Så går jeg i gang, og så finder jeg hen ad vejen ud af, hvordan det skal blive.

Michael Rasmussen, kunstner

Det ny er lidt anderledes

- Det er dejligt at blive anerkendt, siger prismodtageren beskedent og beskriver de værker, der har fanget den finske priskomités øjne.

- Det ny, jeg laver, er lidt anderledes end det, jeg har lavet før - det er meget med ståltråd og garn, forklarer han, mens han viser nogle af sine ting, der fylder hylder, borde og reoler omkring hans faste arbejdsplads i Snurretoppen; nogle er nærmest kunsthåndværk i form af kurve, mens andre er abstrakte og ud over ståltråd og garn vokser frem i keramiske figurer og "skrot", som Michael Rasmussen finder rundt omkring.

Det er hverken kunst-traditioner eller bestemte måder at gøre tingene på, der driver den 59-årige.

- Jeg hiver bare det ene ud af ærmet efter det andet, siger han med et grin. Når jeg ser på tingene, tænker jeg over, hvordan kan jeg sætte det hele sammen. Så går jeg i gang, og så finder jeg hen ad vejen ud af, hvordan det skal blive, forklarer han.

Annonce

Husets "stjerne"

Michael Rasmussen er en af de bærende kræfter i Snurretoppen, hvor han har været med, siden skolen blev oprettet i 2005.

I årenes løb har han udstillet adskillige steder i Danmark og flere gange i Berlin og i Paris. Han er desuden repræsenteret på det københavnske galleri Coag, der udelukkende arbejder med outsider art, og Snurretoppens leder Stig Josefsen kalder ham husets "stjerne".

Anerkendelsen er Michael Rasmussen glad for, og samtidig er hans - og andre Snurretoppen-kunstneres indsats med til at vise, at udviklingshæmmede kan matche de "normale" kunstneres arbejde, mener Stig Josefsen, som også glæder sig over det finske skulderklap på hele kunstskolens vegne.

- Noget af det, vi gerne vil med Snurretoppen, er at skabe møder mellem folk og kunstnerne herfra. I de møder kan vi nedbryde nogle fordomme - eller normalitetsbegreber, fordi folk ofte opdager, at de udviklingshæmmede faktisk kan noget, som andre måske ikke kan ligeså godt. Dét, tror jeg, er en vigtig historie at få fortalt, og Michael er en rigtig god repræsentant for os, fordi hans kunst bryder så stærkt igennem med sit eget sprog. Han kan måske ikke forklare det så godt, men hans værker fortæller en hel masse om et indre dynamisk liv, og det er vigtigt i en verden, hvor vi skal være så perfekte, og ting hele tiden bliver målt og vejet. Midt i det skæve og det uperfekte opdager man skønheden på en ny måde, siger Stig Josefsen.

Michael Rasmussens kommende udstilling i Finland finder sted i september næste år. Hvilke værker han tager med derop, har han ikke besluttet endnu.

Snurretoppen og Kettuki

Snurretoppen

Snurretoppen er en kunstskole for udviklingshæmmede i Horsens Kommune.

Den blev etableret i 2005 og har p.t. 19 elever og fire lærere.

Eleverne tilbringer flere hele dage om ugen på skolen, hvor de for eksempel lærer at tegne, male og lave skulpturer og grafik.

Målet med Snurretoppen er blandt andet at udvikle elevernes udtryk og personligheder og lade dem bruge kunsten som et sprog.

Kettuki

Finsk organisation, der samler et netværk af kunststudier, hvor kunstnere uden for mainstream-kunsten kan udfolde sig.

Organisationen har eksisteret siden 2002, og den samler kunstnere, eksperter, undervisere og flere end 20 organisationer, der arbejder med kunst, kultur og det sociale område.

Kettuki arbejder for ligeret i kunstverdenen og vil blandt andet fremme mulighederne for, at udviklingshæmmede kan få lov til at udtrykke sig gennem kunst.

Organisationen arbejder også på nordisk plan og har stiftet netværket NOA - Nordic Outsider Art. Hvert år uddeles prisen "Kettuki Artist Of The Year". Prisen i 2020 går til Michael Rasmussen fra Snurretoppen, som til september skal hædres i Finland og udstille nogle af sine værker.

Michael Rasmussen er fast mand på Snurretoppens hold. Han er kommet der, siden stedet åbnede i 2005, og leder Stig Josefsen beskriver ham som skolens svar på "the ring bearer" i eventyret "Ringenes Herre". Den 59-årige har nemlig fået egen nøgle til huset, og han står tidligt op for at komme derhen og låse op og komme i gang med sit arbejde. Når de andre elever møder ind, har han ofte været der længe, fortæller han. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Det krøver tålmodighed og sans for håndværksmæssig akkuratesse, når Michael Rasmussen fletter, snor og binder de mange meter garn og jerntråd sammen. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Michael Rasmussen arbejder oftest i 3d-formater og gerne med garn som her i værket "Klimatelt". PR-foto: Snurretoppen
"Feminin Hund På Høje Hæle" hedder værket her. PR-foto: Snurretoppen
Michael Rasmussen har sin faste plads på Snurretoppen, hvor han eksperimenterer med sin kunst. I et lille aflukke har han også en bunke skrot, som han finder rundt omkring i byen eller får forærende. Tingene bruger han til at skabe sine værker. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Den finske organisation Kettuki har udpeget 59-årige Michael Rasmussen fra Snurretoppen som "Årets Kunstner" i Norden. Til september skal han fejres i Finland og udstille nogle af sine værker. Foto: Jakob Hedegaard-Høgh
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Ikke et ord om corona - men hold da op, hvor trafikken har fået forstoppelse

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Nana nød en uge sammen med andre fysisk handicappede: En uge som menneske igen

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Nana kunne gå op ad trappen på sygehuset, 12 uger efter kom hun ud i en kørestol: Livet er stadig godt

Horsens Posten

To dages musejagt er forbi: Netto er åbnet igen

Horsens Posten

I weekenden kan du gøre et 'bygge-kup', når der er loppemarked med byggematerialer på genbrugspladsen

Horsens Posten

HH Elite samler penge ind - men det er ikke til dem selv: Når vi går ind i noget som dette, gør vi det 100 procent

Horsens Posten

Mistanke om skadedyr: En lille mus holder Netto lukket på ubestemt tid

Horsens Posten

Smil til fotografen: I denne uge kører en ret genkendelig bil rundt i Horsens

Horsens Posten

Horsens har Jyllands højeste smittetal og laveste andel vaccinerede: Få overblikket over corona-udviklingen i dit sogn her

Horsens Posten

Mere gang i Hestedamsgade: Det skal ikke være en ærindegade, men en væregade - gerne som i Sydeuropa

Horsens Posten

Beder borgerne om hjælp til bedre biodiversitet - men kommunens vilde ambitioner bliver klippet i stykker på Bollerstien

Horsens Posten

Drop-in dåb i Vor Frelsers Kirke

Horsens Posten

Hund – ellers tak: Men hvorfor bor Viggo så hos os?

Horsens Posten

Iskageforretning om svigtende sommergæster: - Folk går ikke op i Graven, men heldigvis har vi købt en ko

Horsens Posten

Ulf Pilgaard og provst er klar med livshistorier og grin til seniorer

Horsens Posten

Pas nu på der ikke går for meget kage i den

Horsens Posten

Lidende Elton John udskyder dele af den farvel-turné, der skal forbi Horsens i 2022

Horsens Posten

Se video: Hvad skal 600 kilo tung tyrannosaurus i Bytorv Horsens?

Horsens Posten

Få et indblik i livet som introvert

Horsens Posten

Hos Stechers skal man kunne sænke skuldrene: - Der er så meget tryk på tilværelsen, og det er fascinationen af at gøre det modsatte for en stund, jeg tænder på

Horsens Posten

Centerdirektør betænkte sig ikke længe: Selvfølgelig skal vi bakke op om Byens Bedste

Horsens Posten

Horsens Bibliotek hylder Agnes Henningsen

Horsens Posten

To unge kvinder fik en idé - et lille år efter er det blevet til en blomstrende virksomhed

Annonce