Annonce
Horsens Posten

Ældre Sagen indbyder til infomøde om kollektiv trafik

Både Horsens Kommune og Midttrafik sender repræsentanter til møde om den kollektive trafik i Brædstrup-området, herunder rute 110. Arkivfoto: Henrik Sandvad
Annonce

Brædstrup: Torsdag 27. februar kl. 16 indbyder Ældre Sagen til et møde om den kollektive trafik på Hotel Pejsegaarden. Her kommer repræsentanter fra Horsens Kommune og Midttrafik og fortæller om den kommunale køreplan samt om flextrafik, der betstår af flexbus og flextur. Det er gratis at deltage i mødet, og der kræves ingen tilmelding, ligesom du heller ikke behøver at være medlem af Ældre Sagen.

Besparelserne inden for den kollektive trafik har betydet ændringer i de kommunale køreplaner. Rute 110 mellem Horsens, Brædstrup og Silkeborg er beskåret, navnlig i forhold til at komme til Silkeborg, og området Addit og Sdr. Vissing har fået det sværere, både i forhold til nu at skulle til Brædstrup for at tage nogle af busserne til Horsens, men også i forhold til at komme til Silkeborg og Skanderborg.

- Vi er derfor i Ældre Sagen glade for at have fået en aftale med såvel repræsentanter fra Horsens Kommune som fra Midttrafik om at orientere om såvel den kommunale køreplan som om mulighederne for at benytte flextrafik. Vi håber rigtig mange vil deltage i mødet, hvor der selvfølgelig også bliver mulighed for at stille spørgsmål, siger Niels Rasmussen i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Næste sæson er på plads: Seniorteatret præsenterer forbudte sange, velkendte kunstnere og et knald af en nytårskoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce