Annonce
Horsens Posten

Ønskebørn-indehavere: - Vi har selv børn i butikkens målgruppe - derfor har det været let at tilpasse sig markedet

De nye ejere af Ønskebørn Horsens, Kit og Morten Plovst, har haft en drømmestart, hvor godt med knowhow fra de tidligere ejere og nye tiltag lige fra overtagelsesdagen har banet vejen for en god begyndelse, fortæller de. Foto: Morten Pape
Kit Og Morten Plovst tiltrådte officielt for tre måneder siden som Ønskebørns nye indehavere. Den første tid med Ønskebørn-kædens største forretning har blandt andet båret præg af nye tiltag i forretningen.
Annonce

Horsens: Siden Kit og Morten Plovst, 31 og 35, overtog butik Ønskebørn på Holmboes Allé 13 1. juli, har der været godt gang i både omrokeringer og nye tiltag i butikken.

Som noget ganske nyt byder forretningen nu på et legerum, for at gøre indkøb lettere for forældrene med børn på armen og i klapvogne, forklarer Kit og Morten Plovst.

Udover at være kompagnoner kører de også privat parløb og har sammen to børn, en pige på syv og en treårig dreng.

- Vi har selv børn i butikkens målgruppe, og det gør det på den måde noget lettere for os at tilpasse os markedet - vi står midt i det hele selv og er en del af butikkens målgruppe, siger Kit Plovst.

- Vi kan tage nye varer med hjem for at teste det - virker det, synes børnene om det og så videre. Det er en god pejling sammen med den feedback, vi får fra kunderne, siger Morten Plovst, der har været en del af forretningen de seneste 12 år sammen med de tidligere to ejere Tage og Lise Andersen, hvoraf Lise Andersen er Morten Plovsts faster.

De seneste fire år har også Kit Plovst været ind over Ønskebørn Horsens.

I stedet for at se sig sur på den konkurrence, ser vi den som en udfordring, hvor vi kan gøre noget. Vi har vores egen hjemmeside, som vi nu har tænkt os at gøre bedre med flere varekategorier og produkter. Den vil ikke blive lige så stort et ben som butikken, men den vil kunne være en endnu bedre medspiller for os på et ofte presset marked.

Kit Plovst

Annonce

En drømmestart

For fire år siden købte parret sig ind i Ønske Børn Horsens med 25 procent og har henover den fireårige periode kunne trække alt knowhow, de havde brug for, ud af de tidligere ejere. En drømmestart kalder Kit og Morten Plovst derfor deres overtagelse af forretningen.

De to nye fuldgyldige ejere har udover et legehjørne også valgt at lave en del omrokeringer i butikken for at gøre den mest mulig logisk, overskuelig og dermed kundevenlig, lyder det.

På varesiden har Morten og Kit Plovst desuden besluttet sig for at byde ind med meget mere legetøj og langt flere produkter til også ældre børn, op til 10-års alderen.

- Da Fætter BR lukkede, besluttede vi os for at opgradere på området. Vores ansvarlige på det område har også over et stykke tid sagt til os, at der kunne ligge et godt potentiale i at gøre mere ved legetøjsdelen, da vi oplever en ret god efterspørgsel. En opgradering kommer nu og inden jul, fortæller Morten Plovst.

Selvom der i forretningen er sket en hel del, siden Kit og Morten Plovst sammen tiltrådte som stedet to indehavere, er også meget ved det gamle, forklarer de.

- Det har også tidligere været en god forretning, inden vi overtog foretagendet. Butikken kan rumme meget og er nu i kæderegi landets største Ønskebørn-forretning med sine 1500 kvadratmeter. Så mange kvadratmeter åbner for gode muligheder. Eksempelvis kan vores barnevognsafdeling rumme alle udstillingsmodeller, siger Kit Plovst.

Annonce

Åben hele ugen

Butikken kører i dag med åben alle ugens dage og har om søndagen fået lagt en vagtplan, så der også her er den rette ekspertise at hente for kunderne, når sutter og stofbleer, klapvogne, flyverdragter og sko mv. skal indkøbes.

- Vi henter ikke yderligere omsætning på søndagsåbning, som det ser ud lige nu. Men vi gør os tilgængelige for kunderne, og det er også meget værd på den lange bane, siger Morten Plovst.

Kit Plovst, der er uddannet fra handelshøjskolen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura og med en ansættelse inden for bankverdenen på sit cv, har sammen med sin mand og kompagnon valgt at gå aktivt og, understreger hun, positivt ind i de udfordringer, der kan ligge ved at drive en detailbutik. Det bliver blandt andet gjort med en strategi om at prismatche konkurrenters produkter, så butikken ikke blive væltet over ende af nethandlen.

- I stedet for at se sig sur på den konkurrence, ser vi den som en udfordring, hvor vi kan gøre noget. Vi har vores egen hjemmeside, som vi nu har tænkt os at gøre bedre med flere varekategorier og produkter. Den vil ikke blive lige så stort et ben som butikken, men den vil kunne være en endnu bedre medspiller for os på et ofte presset marked, siger Kit Plovst.

Også Facebook er blevet en medspiller, hvor parret herigennem ofte spørger kunderne om produkternes popularitet, når der skal indkøbes nye varer.

Derimod er Instagram ikke den platform, Ønskebørn Horsens bevæger sig på.

- Vi synes, det medie tilhører specialbutikker og andre segmenter, der kræser for billeder og udtryk på en anden måde. Hos os tager vi et hurtigt foto og lægger det så på nettet. Vi betragter os selv som et stormagasin - en hverdagsbutik, og det skal vores optræden på de sociale medier også gerne afspejle, lyder det fra Kit Plovst.

Ønskebørn Horsens har foruden indehaverne selv fem fuldtidsansatte og fem ungarbejdere.

Kit og Morten Plovst overtog 1. juli Ønskebørn Horsens på Holmboes Allé. De kan nu berette om en god start med nye og kommende tiltag for deres forretning. Foto: Morten Pape
Først forandring i Ønskebørn Horsens efter ejerskiftet har været opbygningen af et legehjørne, så forældre kan få ro til at kigge sig om i butikken. Foto: Morten Pape
Morten Plovst fortæller, at butikkens legetøjsafdeling vil blive væsentligt opgraderet inden jul med varer, der også rækker ud til de lidt ældre børn, op til cirka 10-årsalderen. Foto: Morten Pape
Butikken kører i dag med åben alle ugens dage og har om søndagen fået lagt en vagtplan, så der også her er den rette ekspertise at hente for kunderne, når sutter og stofbleer, klapvogne, flyverdragter og sko mv. skal indkøbes. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Farvespil i Galleri Progres

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Årets bogfest udsat

Horsens Posten

Bronzealder Battle for to

Horsens Posten

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Annonce