Annonce
Horsens Posten

13 butikker har indtil videre meldt sig til søndagsåbent

Fra 28. juni forsøger City Horsens sig med søndagsåben i skolernes sommerferie. Indtil videre har 13 forretninger meldt, at de holder åben på den syvende dag i ugen. Foto: Line Kyed
City Horsens arbejder fortsat på at få flest mulige forretninger i midtbyen til at holde butiksdøren åben om søndagen i skolernes sommerferie. Men der er og skal være fuld respekt for, at det ikke er realistisk for alle, lyder det fra citykontoret.
Annonce

Horsens: City Horsens har et ønske om at kunne byde borgere og turister velkommen til byen om søndagen med åbne forretninger.

Forleden opfordrede city manager Michael Kongsmark derfor midtbyens butikker til at bakke op om søndagsåben. Indtil videre har 13 forretninger i midtbyen takket ja til det initiativ.

Det er meldingen fra Michael Kongsmark og team, der forklarer om opfordringen:

- For halvanden uge siden skrev vi ud og opfordrede byens butikker til at holde åbent alle søndage i skolernes sommerferie. I den særlige situation hvor ekstra mange danskere vil holde ferie hjemme i Danmark, opfordrer vi til, at man giver kunderne endnu større mulighed for at handle i byens butikker, lyder det blandt andet i en pressemeddelelse fra citykontoret.

I skrivende stund er der tale om forretningerne: Matas (butikken i nummer 22 midt på Søndergade, red), Name It, Only, Vila, Vero Moda, Femina, Skechers, Jack & Jones, Hunkemöller, Selected, Nomal, Kids Coolshop og MEN. Sidstnævnte har meldt sig til i første omgang at forsøge med søndagsåben den første søndag i skolernes sommerferie.

Annonce

For de der kan

Fra City Horsens er der desuden fuld forståelse for, at nogle butikker ikke har mulighed for at bakke op om idéen.

- Vi vil gerne understrege, at ingen af ovenstående butikker vil blive holdt op på, om de rent faktisk holder søndagsåbent. Vi har kun spurgt, hvad de regner med at gøre, og lader det sig ikke gøre alligevel, har vi selvfølgelig fuld forståelse for det.

- Vi udsendte en opfordring til forretningerne velvidende, at det ville være en udfordring for nogle butikker, og derfor skrev vi også, at der er og skal være fuld respekt for, at det ikke er realistisk for alle, lyder det fra City Horsens.

Annonce

Bliver med underholdning

Hos City Horsens forklarer man, at der på de forretnings-åbne søndage i skolernes sommerferie vil være underholdning på Søndergade. Til den første søndag i rækker, 28. juni, kan Cityforeningen fortælle, at Horsens Musikskoles bigband er booket til lejligheden, mens man er i fuld gang med at få øvrige indslag på plads. Målet er at have underholdning, der retter sig til såvel store som små.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Musikalsk Europa-rejse

Annonce