Annonce
112

25 år med åben have: Jeg bliver ved, så længe jeg glæder mig til hvert forår

- Egentlig har jeg bare lavet haven, som jeg selv kan lide den. Men når jeg godt kan lide vand, vandløb, koi-karper, pavilloner, sten, formklippede træer og japanske ahorn, ja, så kommer det jo let til at se japansk ud, siger John Andersen, som her bladrer i ét af havens fotoalbum, der ligger til frit skue i en af pavillonerne. Foto: Ingeborg Faurholt
Det meste af året bruger 81-årige John Andersen i gennemsnit syv-otte timer hver dag på at passe og pleje sin kreative besøgshave, som han nu kan fejre 25 års jubilæum med. Hvert år finder rundt regnet 1000 gæster vej til haven uden for Haldrup.
Annonce
Annonce

Hædret som Danmarks smukkeste

Den Kreative Have er flere gange blevet hædret som noget ekstraordinært. Blandt andet har boligmagasinet Bo Bedre to gange kåret den til Danmarks smukkeste privatejede have.

Haven er japansk inspireret med fokus på at skabe den ro, der findes i japanske meditationshaver - men med planter og materialer, der er valgt ud fra de danske muligheder, fortæller John Andersen.

Roen kan blandt andet nydes fra forskellige pagoder, som John Andersen har opført med udsigt til havens forskellige rum, så der er mulighed for at forbybe sig.

- Netop denne ro og plads til fordybelse er en af de ting, havens gæster ofte bemærker. Her hører man kun klukkende vandløb - og måske naboens ko, der brøler, men i hvert fald ikke støj fra busser og biler, siger John Andersen, som hvert år fra forår til efterår holder haven åben som besøgshave.

Snesevis af træer og buske er klippet efter japansk bonsai-manér, og et halvt hundrede japanske ahorn er med deres farvede bladpragt med til at sætte kolorit på billedet sammen med blomster og prydbuske, der er i flor på forskellige tider af sæsonen.

Den Kreative Have

Findes Overmarken 44 i Haldrup ved Horsens.

Haven er åben fra medio maj til medio september, alle dage kl. 10-18 eller efter aftale.

Der er mulighed for, i begrænset omfang, at nyde medbragt mad og kaffe uden for haven.

Entreen er 50 kroner for voksne og 10 kroner for børn over 10 år.

Annonce

Med håndskubber hver anden dag

Fliser er der ikke nogen af. De er kønsløse, mener havejeren, som derimod har en forkærlighed for naturmaterialer.

Det betyder, at han har moslet mere end 900 ton sten, granit og træstubbe ind i sin have. Han har også selv bygget havens fire pagoder af træ, som er malet i de traditionelle røde og grønne farver og prydet med masser af træskærearbejder, som dog er hentet fra Østen.

Hver anden dag klipper han græs-kanter, og hver anden slår han græsset med en håndskubber af den gammeldags slags. Det er den eneste form græsslåning, han er tilfreds med, at det tager "kun" en halv time, siger han.

Det uundgåelige ukrudt gør han løbende kål på, selvom lige dét ikke hører til havejerens favorit-tjans. Men det hører med, når man ønsker en flot have, og derfor gør han det ufortrødent. Glæden finder han ved resultatet.

Når det kommer til at pusle om planterne, skære i silouetterne og trimme terrænet, er det sysler, som John Andersen altid glædes ved - og som han slet ikke kan holde sig fra, selvom han er fyldt i 81 år. Umiddelbart har han ingen tanker om at indstille "arbejdet" og lukke portene til haven, der besøges af rundt regnet 1000 gæster hvert år.

- Jeg bliver ved, så længe jeg fortsat glæder mig til et nyt forår, siger han.

Haldrup: I den fjerneste ende af Haldrup munder Overmarken ud i en oase på mere end 4000 kvadratmeter med træer, buske, blomster, åkander, søer og farverige japanske koi-karper, der boltrer sig i vandet.

Også 81-årige John Andersen boltrer sig om nogen i haven. Det er nu 25 år siden, at han helt fra bunden begyndte anlæggelsen af "Den kreative have", og han bruger fortsat timer hver dag på at passe og pleje paradiset. Hvert år justeres der lidt på beplantningen, og mens John Andersen i en pagode midt i haven bladrer sig igennem et fotoalbum, kan han konstatere, at der gennem årene er sket en del. Det gælder ikke mindst de første år, efter at han og hustruen Ina overtog et nedlagt landbrug på adressen.

- Det var en faldefærdig ruin, fortæller han.

Men rammerne og mulighederne var til stede på den kuperede grund, kunne John Andersen øjne.

De følgende år gik han i krig med at fælde træer og buskadser samt grave ud til tre søer og to vandløb, der nu slynger sig gennem terrænet sammen med stier, som leder besøgende hele vejen gennem haven, som John Andersen har anlagt med et hav af nye buske, blomster og små japanske træer.

John Andersen har mange billeder af arbejdet i haven gennem årene, og dem kan man se i album i en af havens pagoder. Foto: Ingeborg Faurholt
81-årige John Andersen og hustruen Ina overtog landstedet i 1994, og året efter begyndte anlæggelsen af den store have. Det betyder, at han i år kan fejre 25 års jubilæum med haven. Arkivfoto: Morten Pape
Den Kreative Have er i vid udstrækning japansk inspireret, men der er også masser af planter, som slet ikke er japanske, fortæller John Andersen. Blandt andet er der meterhøje pink liljer. Arkivfoto: Morten Pape
(forside)
Buske og træer klippes i organiske former med inspiration med Østen. Arkivfoto: Morten Pape
John Andersen har anlagt mere end 900 ton sten og granit i haven. - Jeg har ikke vejet det personligt, men jeg kan se det på fragtregningerne, siger han. Arkivfoto
Vandløb snor sig gennem haven og munder ud i en af de tre søer. Arkivfoto
De japanske pagoder har John Andersen selv tegnet og bygget. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce