Annonce
Horsens

250 børn i fuldt firspring: Tusindmetersti åbnet med fire minutters kraftudladning

Tre, to, en.. klip! Borgmester kunne søndag formiddag erklære Tusindmeterstien for åben og samtidig sende de første, ivrige løbere ud på ruten. Foto: Thomas Trondal
Der blev aset, maset og spænet til den helt store guldmedalje, da 250 unge løbere søndag indviede den nye Tusindmetersti på Fængslet.
Annonce

Horsens: Varme åndedræt skar sig vej gennem den kolde januarluft, mens de utålmodige ben allerede var begyndt at trippe på stedet kort før klokken 11 søndag formiddag, da den nye Tusindmetersti på Fængslet blev indviet med et stort børneløb.

Forinden havde borgmester Peter Sørensen (S) takket Fængslet og Atlética Horsens for initiativet, der længe har været en del af planerne for området uden for fængselsmurene.

- Stien er en del af vores overordnede ambition om at få åbnet den grønne ring rundt om Fængslet endnu mere op. Nøgleordet er åbenhed, for der er stadig nogle, der kan være lidt i tvivl, om arealet omkring Fængslet egentlig er et sted, man bare kan benytte, siger Henning Nørbæk, der er bestyrelsesformand for Fonden Fængslet.

Tusindmeterstien er tænkt som et koncept, der både skal tjene som almindelig vandresti, historiefortælling og intervalrute for raske løbere.

Som sagt, så gjort - da borgmesteren afrundede formaliteterne med at lade snoren falde og sendte de ivrige børneben ud på den nøjagtig én kilometer lange rute.

I forbindelse med anlægningen af stien er der blevet ryddet godt ud i krattet. Det betyder både, at vi har fået åbnet nye arealer op, og at der er blevet en helt fantastisk udsigt på den nordlige side af Fængslet.

Henning Nørbæk, bestyrelsesformand for Fonden Fængslet

Annonce

Fuld fart i fire minutter

Knap 250 børn tog del i åbningsræset, og interessen for børneløbet skulle vise sig at være så stor, at der en overgang var tvivl, om der overhovedet var løbsmedaljer nok til alle deltagerne, der klarede ærterne.

Allerede efter cirka fire minutters kraftudladning kom de første spunsende i mål - med 11-årige Gustav Schjøtz Jensen i spidsen.

- Jo, meget, svarede han forpustet, da han havde krydset målstregen og blev spurgt, om det ikke var sejt at have en vaskeægte "banerekord" på hånden.

Herefter kunne tusindmeterløberen, sammen med løbets hurtigste pige, smilende modtage førstepræmien fra borgmesteren: En fængselsnøgle og en forkromet madkasse og drikkedunk i bedste inmate-stil.

Annonce

Walk & talk

Efter de unge løbeben havde givet den gas på de 1000 meter, fortsatte runderingen i mere ydmygt tempo fra de ældre aldersklasser, der var trukket i løbetøjet, og andre interesserede, som var mødt op for at gå en tur på ruten, der byder på flot panoramaudsigt undervejs.

- I forbindelse med anlægningen af stien er der blevet ryddet godt ud i krattet. Det betyder både, at vi har fået åbnet nye arealer op, og at der er blevet en helt fantastisk udsigt på den nordlige side af Fængslet, siger Henrik Nørbæk og beskriver samtidig Tusindmeterstien som en oplagt walk & talk-rute for de 32 virksomheder, der holder til på Fængslet.

Med tiden kan stiens brugere da også se frem til at blive stimuleret i både krop og sind.

- Det er planen, at der skal laves 100 meter-markører langs ruten med småhistorier fra Fængslets historie. Derudover regner vi med at kunne bringe Tusindmeterstien i spil ved flere af vores tilbagevendende events. I 2020 holder vi Stafet for Livet og flere andre arrangementer med fokus på sundhed, hvor den vil være oplagt at benytte, siger eventkoordinator på Fængslet Nana Reneé Andersen.

Hurtigste løber blev 11-årige Gustav Schjøtz Jensen, der brugte lige omkring fire minutter på at tilbagelægge den én kilometer lange sti. Foto: Thomas Trondal
Der var dømt røde kinder og forpustede stemmer, da de flittige løbere kom i mål. Foto: Thomas Trondal
Efter åbningsløbet var der plads til, at andre kunne tage turen rundt i mere adstadigt tempo. Blandt andet for at nyde udsigten fra den nordlige side af Fængslet, hvor krat og buskads er blevet ryddet. Foto: Thomas Trondal
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Mini med maxi køreglæde

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Anne Dorte Michelsen - solo

Horsens Posten

Biblioteket: Vild med kaniner

Annonce