Annonce
Horsens Posten

Alle kan stemme: Hvem skal have årets City Pris?

Paradis Is i Thonbogade med Oliver Yousif i spidsen blev årets butik i 2019. Hvem skal have City Prisen i år. Det kan kunderne være med til at bestemme. Foto: Søren E. Alwan
Årets spisested og årets butik er slået sammen til City Prisen. Alle kan deltage i online afstemningen frem til 23. oktober.
Annonce

Horsens: Nu kan du stemme på den butik eller det spisested, som du mener, skal have City Prisen. Årets spisested og årets butik er i år slået sammen til City Prisen, som er en af flere priser til det lokale erhvervsliv.

De er tidligere blevet kåret til årets bedste butik

  • 2019: Spisekammeret (årets spisested) og Paradis (årets butik)
  • 2018: Huset no. 10 (årets butik) og GRAN (årets spisested)
  • 2017: Huset no. 10 (årets butik)
  • 2016: Lottes (årets butik)

City Prisen er lidt anderledes end de andre. Det er kunderne, der indstiller deres favoritter ved at deltage i en online afstemning. De belønner den ekstra gode service, smilet, nærværet eller nytænkning. Sidste år var det Paradis, der blev årets butik, og Spisekammeret årets spisested. Der skal afgives stemme senest 23. oktober.

Der er nedsat en jury, som som skal vælge mellem de tre, som har fået flest stemmer. Blandt deltagerne udlodder City Horsens tre gavekort på hver 1000 kroner.

Sidste år kunne man også stemme ved at aflevere sin stemmeseddel i butikkerne. I år foregår afstemningen udelukkende digitalt. Det skyldes blandt andet coronaen, men også, at den digitale afstemning forhindrer, at man kan stemme mere end en gang. Det gør det mere retfærdigt. Sidste år blev der afgivet over 10.000 stemmer.

Annonce

Ny grøn pris

City Prisen er ikke den eneste. Den Grønne Pris er helt ny. Den går til en virksomhed i Horsens, som er gået fra ord til handling ved at indarbejde bæredygtighed i sin forretningsmodel og strategi.

Inspire Prisen gives til den, der har gjort en ekstraordinær indsats for det lokale erhvervsliv eller et lokalt udviklingsprojekt.

Iværksætter Prisen hylder mod, nytænkning og vilje.

Match for Fremtiden gives til en virksomhed, som tager medansvar for at uddanne fremtidens arbejdskraft.

Indstillingerne til disse priser er foretaget, og nu træder juryer sammen for at finde vinderne.

Annonce

Ingen fest

Der skulle 5. november været holdt årets helt store fest for det lokale erhvervsliv. Men på grund af corona-smitte bliver der ikke noget awardshow i år. Men der bliver stadig uddelt priser til de virksomheder, som vinder i opløbet om de forskellige titler.

Indstillingen til City Prisen foregår på https://da.surveymonkey.com/r/B5G8TWH.


Der er nedsat en jury, som som skal vælge mellem de tre, som har fået flest stemmer. Blandt deltagerne udlodder City Horsens tre gavekort på hver 1000 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Kulturdage i Gedved er tilbage

Annonce