Annonce
Horsens Posten

Lokale Anders Matthesen: Folk tror jeg er "Anden"

Ejer af OceanReef på Sønderbrogade 80, Anders Matthesen, er senest blevet tagget i et Facebok-opslag sammen Burhan G. Som navnebror til "Anden" bliver han ret ofte forvekslet med "Anden"- men det tager han med et smil og hemmeligt telefonnummer. Foto: Line Kyed
Indehaver af OceanReef-butikken på Sønderbrogade 80 er navnebror med standup-komiker, rapper, manuskriptforfatter, skuespiller og instruktør - Anders Matthesen. Det fælles navn har gennem tiden givet en del finurlige oplevelser, fortæller den lokale Anders Matthesen.

Horsens: Det kunne have været:

- Goddag mit navn er Anders Matthesen. Jeg vil gerne tale med en journalist, for jeg har overtaget butik OceanReef på Sønderbrogade 80.

Men den form for henvendelse er den lokale Anders Matthesen, 28, ikke så glad for.

Annonce

I stedet blev henvendelsen til Horsens Postens redaktion en skriftlig besked.

Hans fremgangsmåde er der en særlig grund til.

- Jeg bliver naturligvis altid forvekslet med standup- komiker Anders Matthesen - "Anden", siger den lokale Anders Matthesen, der er opvokset i Torsted, men i dag bosat i Stenderup.

Med i livefest

Udover lidt krumspring af og til for at undgå misforståelser har Anders Matthesen det fint med at dele navn med en kendis.

- Der er forvekslinger i ny og næ, og det tager jeg med et smil, siger han.

Anders "Anden" Matthesen ved uddeling af ROBERT-priserne i København 3. februar 2019. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Men alligevel har der tidligere være situationer, hvor det har været knap så passende.

- Førhen havde jeg ikke hemmeligt telefonnummer, og dengang fik jeg ret ofte beskeder fra fans - for det meste venlige beskeder, men nogle gange faktisk også det modsatte. Selvom det jo slet ikke var til mig, de skrev til, så forholder man sig alligevel til, at mobilen giver lyd - i perioder mange gange om dagen, fortæller han.

På Facebook er Anders Matthesen dog ikke anonym. Det har indtil videre resulteret i en del venneanmodninger fra nær og fjern.

- Folk glemmer at kigge på profilbilledet, inden de sender en anmodning, siger han.

I sidste måned, 28. marts blev den unge selvstændige tagget af Uffe Holm, der i sit opslag gjorde opmærksom på en livefest med Anders Matthesen og Burhan G.

- Det var da lidt morsomt, og jeg gjorde Uffe Holm opmærksom på, at det var den forkerte Matthesen, han havde tagget, siger Anders Matthesen, der selv synes godt om den kendte Anders "Anden" Matthesen.

- Jeg har flere gange været til standup med ham på HNT, lyder det fra den lokale Matthesen.


Førhen havde jeg ikke hemmeligt telefonnummer, og dengang fik jeg ret ofte beskeder fra fans.

Anders Matthesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Bedsteforældredag på Glud Museum

Annonce