Annonce
Horsens Posten

Arrangører overvældet - billetter til 15 meter lang catwalk er revet væk

Torsdag 2. september holder butikkerne Hugo og Benedikte et stort modeshow på 1 Floor i Posthuset. Det sker sammen med den gastronomiske chef på stedet, Bryan Francisco. 300 billetter er sat til salg og solgt en måned før, arrangementet finder sted. Foto: Line Kyed
To butikker og førstesal på Posthuset står bag modeshow, der en måned før startskud melder om alt udsolgt.

Horsens: En hel del horsensianerne er vilde med modeshow. Det tyder alt i hvert fald på.

Torsdag 2. september har butik Hugo og Benedikte planlagt et catwalk-arrangement på 1st Floor ved det gamle posthus og nuværende streetfood-marked.

De to forretninger er gået sammen om arrangementet med Bryan Francisco, der er gastronomisk chef på Posthuset med overordnet ansvar for stedets mad, drikke, fester og events.

Annonce

Et 15 meter langt podie skal danne rammen om aftenen, og forberedelserne er for længst i gang - og næsten på plads, fortæller teamet.

Arrangørerne bag modeshowet synes ganske godt om det kommende arrangement, og de var forventningsfulde, da billetterne blev frigivet i juli. Men at det ville gå så hurtigt med salget, havde de ikke regnet med. 1. august var samtlige billetter solgt.

- Billetterne er revet væk, og vi har nu flere på venteliste, hvis nogle skulle springe fra, fortæller en yderst tilfreds Hugo Vinther.

Måske udlængsel er årsag

Selvom det langt fra er første gang, Hugo Vinther fra blomster- og tøjbutikken Hugo i Lichtenbergsgade holder modeshow, er det første gang, han oplever så stor en efterspørgsel.

Der er i alt 300 pladser til arrangementet. Billetprisen er 200 kroner, og heri er også inkluderet mad og drikke. Både pris og idé har vist sig at være noget, der er faldet i horsensianernes smag.

- Måske er det også muligheden for igen at kunne komme ud og opleve noget nyt efter coronas nedlukninger, der trækker, gisner de tre arrangører.

Det føles godt at rykke lidt sammen en gang imellem. Jeg kender Benedikte og Bryan, og jeg synes virkelig godt om det her set up.

Hugo Vinther

- Uanset årsagen er det i hvert fald overvældende, siger Benedikte Nørgaard fra butik Benedikte på Søndergade.

- Telefonen ringer fortsat konstant i butikken. Folk vil gerne have en entrébillet, fortæller hun.

Annonce

Overvejer flere fremover

Af den grund er ingen af arrangørerne afvisende for næste år at lave to aftener, eller som medarrangør Bryan Francisco foreslår - flere i løbet af året.

Han skal sørge for aftenens mad og drikke til de fremmødte og ser arrangementet som en god måde at promovere førstesalen i Posthuset.

- Vi kommer så absolut ikke til at tjene noget på aftenen. Men så satser vi på, det på længere sigt kommer os til gode, siger han, der er tidligere medejer og køkkenchef hos Gran og Møhr og som tiltrådte Posthuset 25. september sidste år.

Annonce

Holder ved Haugaard

For femte år i træk har Hugo Vinther hyret Jacob Haugaard som konferencier.

- Han er folkelig og kan levere varen, og jeg har gode erfaringer med ham, lyder det fra indehaveren af Hugo.

Selv har Hugo Vinther ikke erfaringer med modeshow i samarbejde med andre kolleger fra byens erhvervsliv. Men idéen er han glad for.

- Det føles godt at rykke lidt sammen en gang imellem. Jeg kender Benedikte og Bryan, og jeg synes virkelig godt om det her set up, siger han og nævner arrangementets volumen og de 300 billetter - en mængde, som han ej heller har den store erfaring med, forklarer han.

- Slet ikke. Den eneste gang, jeg har haft så mange billetter til salg, var, da butikken lå i Hovedgård og vi fejrede forretningens 10-års fødselsdag med et modeshow, fortæller han.

Til den kommende aften leverer butik Hugo blomsterpynt til lokalet og tøj til fire af de otte modeller, der er planlagt til podie-gang. Benedikte klæder de øvrige fire modeller på ad flere omgange ved showet.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Hund – ellers tak: Men hvorfor bor Viggo så hos os?

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Ulf Pilgaard og provst er klar med livshistorier og grin til seniorer

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Pas nu på der ikke går for meget kage i den

Horsens Posten

Få et indblik i livet som introvert

Horsens Posten

Centerdirektør betænkte sig ikke længe: Selvfølgelig skal vi bakke op om Byens Bedste

Horsens Posten

Se video: Hvad skal 600 kilo tung tyrannosaurus i Bytorv Horsens?

Horsens Posten

Horsens Bibliotek hylder Agnes Henningsen

Horsens Posten

Hos Stechers skal man kunne sænke skuldrene: - Der er så meget tryk på tilværelsen, og det er fascinationen af at gøre det modsatte for en stund, jeg tænder på

Horsens Posten

Litteratursalon på Brædstrup Bibliotek: 2. verdenskrig

Horsens Posten

Horsens vil være den vildeste - altså når det gælder blomster og summende insekter

Horsens Posten

To unge kvinder fik en idé - et lille år efter er det blevet til en blomstrende virksomhed

Horsens Posten

Ny varehuschef hos Føtex: Glæder sig til at gøre en forskel i butikken og i det lokale liv

Horsens Posten

Corona-smitten falder markant på skolerne i Horsens: Fremover er det slut med hjemsendelser - selv hvis smitten stiger

Horsens Posten

Stort esport-center i midtbyen åbner ikke som planlagt, men på halvt blus - 100 spilcomputere bliver ikke til noget lige med det samme

Horsens Posten

Ny forpagter af kendt frisørsalon: Saksen har hele tiden været med - også på boreplatformen

Horsens Posten

Skolegades 'Kinder-æg' er klækket - nu skal byens børn og forældre til at lege med indholdet

Horsens Posten

En uge hvor ordblinde ikke føler sig udenfor: Det får selvtilliden til at vokse

Horsens Posten

Foredrag om Herman Bang

Horsens Posten

Få så de fingre fra mobiltelefonen, når du kører bil

Horsens Posten

Det tog lang tid for Tanja at erkende sin sygdom: - Første gang jeg kom ind på klinikken, tænkte jeg ’fuck hvor er I  ynkelige’

Horsens Posten

Restauranter i Horsens danner fælles front for at få flere horsensianere til at spise ude

Horsens Posten

Koncert med Skrallebang

Horsens Posten

Helbredet begyndte at drille: Men så lavede Sonja en plan, så hun kunne blive i sit fag

Annonce