Annonce
Horsens Posten

Biblioteket anbefaler: Tre stærke læseoplevelser til ferien

Denne uge anbefaler biblioteket stærke sager til sommerlæsningen. Der er tre gode bøger at gå ombord i. Arkivfoto
Biblioteket gør det nemt for dig og anbefaler tre forrygende gode læseoplevelser til din sommerferie.
Annonce
Annonce

Atomfrygt og stærkt far-datter forhold

”Katalog over katastrofer” af Stine Askov.

14-årige Helle vokser op i 80’ernes Nordsjælland. Hun bor langt ude på landet sammen med sin far, Bengt. Atomkraftværket Barsebäck er tæt på og angsten for atomkatastrofe har overmandet Bengts sind. Han elsker sin datter og påtvinger hende hårde fysiske pligter, kamptræning og en primitiv selvforsynende hverdag for at give hende de bedste muligheder for at overleve på jorden efter en kernenedsmeltning.

Det er den mest medrivende roman, jeg har læst længe. Det isolerede forhold mellem en psykisk syg far og hans teenagedatter er en stærk oplevelse.

Anbefales af bibliotekar Nina Wegner

Annonce

Spioner og spænding for fuld styrke

”Jeg er pilgrim” af Terry Hayes.

Da spionromanen ”Jeg er pilgrim” udkom for et par år siden blev den rost, men alligevel er der mange læsere, der ikke har fået øje på den endnu. Det er en relativ omfangsrig bog, så jeg tøvede lidt, men hurra, der kom en sommerferie forbi, hvor jeg tilbragte herlige timer i selskab med denne mastodont. Det er underholdning og spænding for alle pengene, så tag endelig med på en fascinerende tur til bl.a. skønne Bodum i Tyrkiet. Og til Afghanistan. Og Damaskus. Hvis du tør…

Jesper Stein skrev om bogen: ”Terry Hayes kan fortælle historier, så man glemmer alt omkring sig. Få spændingsromaner har så meget fortælleglæde i sig”.

Anbefales af bibliotekar Vibeke Johansen.

Annonce

Fremmed eksistens

”A.I.” af Torben Pedersen.

Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt sagde, at det eneste, vi har at frygte, er frygten selv. Ikke desto mindre er mennesket instinktivt bange for det ukendte, og ofte følges frygten op af vold og ødelæggelse. Så hvordan vil vi reagere, hvis en overlegen intelligens pludselig dukker op?

Det undersøger Torben Pedersen i sin lille og underholdende roman ”A.I.”, som er et godt bud på tankevækkende dansk science fiction. Her kommer cyberdetektiven Neyberg på sporet af en fremmed eksistens, og nu er spørgsmålet, om mennesket kan sætte sig på den moralske høje hest?

Anbefales af bibliotekar Jette Holst.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Farvespil i Galleri Progres

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Årets bogfest udsat

Horsens Posten

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Horsens Posten

Bronzealder Battle for to

Annonce