Annonce
Horsens Posten

Blindes Arbejde genåbnet - er med til Black Friday for første gang

Tirsdag 26. november åbner Blindes Arbejde op i deres renoverede lokaler i Thonbogade, som de måtte fraflytte for en periode grundet en større vandskade 2. juli. Foto: Line Kyed
Den nyrenoverede butik er med til Black Friday for første gang.
Annonce

Horsens: Flere lamper, nyt inventar og et værksted, hvor der atter bliver arbejdet på første sal.

Blindes Arbejde indtog onsdag 13. november atter deres lokaler i Thonbogade, efter de måtte flytte i midlertidige lokaler i Allegade, da en vandskade 2. juli umuliggjorde et værksteds- og forretningsliv i de nuværende lokaler.

Ud af renovering og oprydningsarbejde er nu udsprunget en lysere og mere stilren forretning, hvor stedets i alt otte medarbejdere og en skoleelev har gjort deres til at få håndværk og indretning til at gå op i en højere enhed.

Tirsdag 26. november åbner butikken på ny i Thonbogade.

Kirstine Munk Bondesen fra butikken fortæller:

- Ingen af os er uddannet i at indrette butikker, så det har ikke været lige til for os. Min baggrund er sygehjælper. Andre har arbejdet inden for landbruget, på fabrik og så videre. Vi er utrolig glade for de renoverede lokaler, og vi gør vores bedste til at indrette det så indbydende som muligt.

Vi er utrolig glade for de renoverede lokaler, og vi gør vores bedste til at indrette det så indbydende som muligt.

Kirstine Munk Bondesen

Annonce

Black Friday

Meningen i den nye indretning har været at opdele produkterne i grupper, så det er lettere for kunderne at finde det, de søger - og måske lidt mere til.

- Vores opvaskebørster er altid populære. Af den grund hænger de ikke først for. Vi vil gerne lede folk ind i butikken, så de også får øje på de andre ting, vi tilbyder, forklarer Kirstine Munk Bondesen.

10 timer om ugen har Blindes Arbejde en seende seniorassistance tilknytte stedet. I opbygningen af den nye butik har seniorassistenten bistået med at få varerne placeret overskueligt og mest muligt præsentabelt.

Forretningen har som noget nyt valgt at holde Black Friday-åbent, fra kl. 10-20.

Her lægger Blindes Arbejde op til, at man kan komme ind i butikken og byde på en række varer.

- Det er vores lettere, vandskadede produkter, vi sælger ud af til nedsatte priser. De ser stadig pæne ud, men vi kan og vil ikke sælge dem til fuld pris, forklarer Kirstine Munk Bondesen.

På åbningsdagen 26. november byder personalet på kaffe, te og saftevand i butikken.

I forbindelsen med genåbningen af forretningen i Thonbogade har butikken fået nyt inventar og haft travlt med at indrette forretningen på ny. Foto: Line Kyed
Kirstine Munk Bondesen fra Blindes Arbejde i fuld gang med at indrette butikken op til åbning 26. november. Foto: Line Kyed
Ved Black Friday vil de lettere vandskadede varer blive sat ned, og så er man desuden velkommen til at kigge ind og give et bud på, hvad tingene skal koste. Foto: Line Kyed
På første sal er der atter kommet gang i produktionen af koste og børster med videre. Her arbejder blandt andet skoleelev Laura Kristensen fra ASV, Arbejde og Specialundervisning til Voksne og unge, der holder til i Nørrebrogade. Foto: Line Kyed
Også nye varer, blandt andet vævede uldpuder, har indtaget Blindes Arbejde. Foto: Line Kyed
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Mini med maxi køreglæde

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Anne Dorte Michelsen - solo

Horsens Posten

Biblioteket: Vild med kaniner

Annonce