Annonce
Horsens Posten

Byens ældste bygning klarer kriser og det, der er værre

Vor Frelsers Kirke står fredfyldt og skuer ud over midtbyen med et vist overblik på flere måder. Større pandemikriser og tre brande senere kan den nu også skrive corona ind i sin historie. Arkivfoto: Morten Pape
Vor Frelsers Kirke har som byens ældste vartegn stået flere kriser igennem. Under corona har man trukket på tidligere tiders erfaringer kombineret med nutidens teknologi.
Annonce

Horsens: Den står fredfyldt og skuer ud over midtbyen med et vist overblik på flere måder. Med corona-krisen har den kirkelige institution, Vor Frelsers Kirke, kunnet trække referencer tilbage til historiske begivenheder, der på nogle punkter ligner det billede, vi netop har gennemlevet.

Med til historien hos byens ældste bygning er blandt andet perioden for den sorte død, pest-pandemien i midten af 1300-tallet, og den spanske syge i 1918-20, som murstenene ville kunne berette meget om, hvis de vel at mærke kunne tale.

Det kan derimod stedets mangeårige præst Leif Nielsen, der har været et smut tilbage i arkivet - og derforuden, som tiden også indbyder til, på nettet.

- Op til corona-krisen fandt jeg på nettet et skriv i et kirkeblad fra tiden omkring den spanske syge. Her opfordrede man menigheden til at blive hjemme og bede og læse i biblen. Den opfordring passede til vores situation, da vi måtte lukke kirken under corona, så den passus lagde vi på nettet, fortæller Leif Nielsen, præst i Vor Frelsers Kirke.

Op til corona-krisen fandt Leif Nielsen et skriv i et kirkeblad fra tiden omkring den spanske syge. Her opfordrede man menigheden til at blive hjemme og bede og læse i biblen, og den opfordring gav man videre til menigheden i Vor Frelsers Kirke, da den måtte lukke i foråret grundet corona. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

På andre hænder

Den spanske syge i 1918-20 var, hvis man ser bort fra den nuværende corona-pandemi, den seneste pandemi, hvor kirken måtte lukke over en længere periode. Men Vor Frelsers Kirke har også gennemstået andre større kriser gennem tiden.

For eksempel da den helt forsvandt over på andre hænder i 1351. Den episode fandt sted 126 år efter, at kirken blev opført af Valdemar Sejr, der byggede kirken til sig selv i 1225. I 1351 blev den af daværende kongemagt, under Valdemar Atterdag, overdraget til munkeordenen grundet en økonomisk knap situation.

I 1480 blev kirken dog ved en overenskomst med Johanniterordenen, ifølge pavebrev, til sognekirke.

Annonce

Også flere brande

Også flere brande er en del af kirkens historik. Den seneste var i 2018 - branden som, Leif Nielsen mener, er den tredje brand i kirkens historie.

- Kirken har så at sige været igennem tre større brande. Blandt andet i 1580, hvor den brændte, formodentligt som følge af en bybrand, der havde bredt sig. Efterfølgende blev kirkens skader udbedret, og kun det ene ud af de to oprindelige tårne blev efterfølgende genopført, fortælle Leif Nielsen.


For os der ikke er blevet ramt af corona, har der blot været en del andre handlinger, der skulle tages eller ikke kunne tages i brug. Sådan må det være, og på den måde går det hele også. Jeg håber dog, der måtte gå 100 år som minimum, inden en pandemi igen kigger forbi.

Leif Nielsen


Annonce

Corona

Under corona-pandemien første måneder har Leif Nielsen løbende været på Skype med provstiets præster, og nye kommunikationsveje er opstået.

- Jeg har holdt begravelsessamtaler med familiemedlemmer, der har befundet sig forskellige steder, og jeg har fjernundervist konfirmander - godt nok ikke via computer, men over en speciallinje via TDC, fortæller Leif Nielsen.

Han forklarer, at det har været svært at planlægge kirkens aktivitetskalender, da man ikke har vidst, hvornår det atter blev tilladt at forsamle sig.

- Det har været en særlig tid, hvor vi blandt andet ringede til folk fra menigheden og spurgte til dem og tilbød at handle ind, fortæller Leif Nielsen, der nu kan glæde sig over at have konfirmationer i vente ultimo august og primo september.

- Menighedsrådsmøder har der til gengæld ikke været nogle af , da vi har nogle medlemmer, der ikke har computer, fortæller Leif Nielsen, der har ladet sig informere af menighedsråds-formanden på ugentlig basis og herved kunne følge med i antallet a fødsler, mens også begravelser den vej igennem blev fordelt.

- For os, der ikke er blevet ramt af corona, har der blot været en del andre handlinger, der skulle tages eller ikke kunne tages i brug. Sådan må det være, og på den måde går det hele også. Jeg håber dog, der måtte gå 100 år som minimum, inden en pandemi igen kigger forbi, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Bronzealder Battle for to

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Sommerlæsning i hængekøjen

Horsens Posten

Bliv klogere på klimaforandringer

Horsens Posten

Mini med maxi køreglæde

Annonce