Annonce
Horsens Posten

Byens største band skal på museum: Ja, så er man sat'me da ved at være gammel, siger Paul/Ronnie

Fra venstre Paul Christensen, Kenneth Hansen og Kenn Jacobsen i aktion, da Pretty Maids i 1991 spillede på Horsens Ny Teater. Arkivfoto: Lars Juul
Det kan godt være, at Vejlemuseerne har gjort det vigtigste guldfund herhjemme siden Guldhornene. Men i Horsens er der altså også fundet "ædelmetal", og til november bliver hele historien om hardrodck-ikonerne Pretty Maids til en særudstilling på byens museum.

Horsens: Jublende museumsfolk fra Vejle offentliggjorde forleden, at de har gjort et af de vigtigste guldfund i danmarkshistorien.

Det hele begyndte, da en mand med en metal-detektor fik et bip på en mark nær Jelling, og efter måneders hemmelighedsfulde udgravninger blev guldskatten afsløret i den forgangne weekend: "Vigtigste fund siden Guldhornene", lyder det fra Nationalmuseets eksperter.

På Horsens Museum har "metal"-detektorerne også bippet på det seneste, og selv om Nationalmuseets eksperter næppe går i ekstase, er de lokale museumsfolk nu godt i gang med at udgrave danefæ fra nyere dansk musikhistorie.

Annonce

Mens dele af guldet i Vejle stammer helt tilbage til stenalderen, skal man nemlig ikke længere tilbage end til 1981 for at datere det stykke "ædelmetal", publikum til november kan opleve på museet på Sundvej: Her udstilles for første gang hele historien om Horsens største rockband nogensinde, Pretty Maids.

Om ikke andet fortæller det i hvert fald, at vi nu har været i gang i 40 år, og det er jo helt ufatteligt, at der er gået så lang tid. Jeg kan slet ikke forstå det.

Paul Christensen

Det er det navnkundige heavybands 40-års jubilæum, der er den direkte anledning, fortæller projektleder og udstillingsansvarlig, Louise Højsgaard Nielsen om udstillingen, der kommer til at rumme musik, film, nye interviews og "godt slidte sager fra bandets liv på scenen og på landevejene".

Tungt bankende musikhjerter

De stiftende Pretty Maids-medlemmer Kenneth ”Ken Hammer” Hansen og Paul ”Ronnie Atkins” Christensen er også direkte involveret som leverandører af historier og memorabilia.

- Det har været en helt ny og spændende oplevelse at lave en udstilling i dialog med dem, det handler om. Vi har fået lov til at få et kig helt ind i nogle tungt bankende musikhjerter hos både musikere og fans. Ideen til udstillingen kommer fra en stor fan af bandet, Ozzie Adenborg, der har fulgt bandet i mange år, og som er ved at lægge sidste hånd på en ny bog om bandets historie.

- Samarbejdet med hende og med musikerne har været både inspirerende og rørende. Vi håber, at det skinner igennem i udstillingen, forklarer Louise Højsgaard Nielsen.

Annonce

Sat'me ved at være gammel

Pretty Maids 56-årige frontfigur Ronnie Atkins tager det helt roligt, at han og resten af bandet nu går Grauballemanden og andre kendisser i bedene som museums-objekt.

- Ha, ha... Ja, så er man sat'me da ved at være gammel. Om ikke andet fortæller det i hvert fald, at vi nu har været i gang i 40 år, og det er jo helt ufatteligt, at der er gået så lang tid. Jeg kan slet ikke forstå det. Det føles faktisk mærkeligt for mig, siger den vejlensiske musiker, som dog også er stolt og glad.

Pretty Maids

Pretty Maids blev dannet i 1981 i Horsens.

Bandet har været igennem en række besætninger i tidens løb, men altid med guitaristen Kenneth Hansen og sangeren Paul Christensen som bærende medlemmer.

For mange er signatursangen "Please Don't Leave Me" fra 1992, men bandet har meget mere i bagagen:  16 albummer og en række EP'er, live-plader og opsamlinger er det blevet til.

De har vundet to grammy-statuetter, og spillet over hele verden, med nogle af heavy-genrens allerstørste navne: Black Sabbath, Deep Purple, Kiss, Scorpions og Alice Cooper blandt andre.

I anledning af 40-års jubilæet skaber Horsens Museum en særudstilling, der fortæller hele historien om bandet.

Udstillingen åbner til november.

Der er også to bøger på vej.

- På en måde er udstillingen jo et udtryk for, at vi nok har gjort noget rigtigt hen ad vejen. At vi har haft en betydning for nogle mennesker, siger Atkins, som begyndte at komme i Horsens i start-80’erne, da han med højt hår, stramme jeans og sin karakteristiske stemme blev en del af nabobyens mest ambitiøse heavyband.

Siden fulgte nogle af de mest markante albummer i dansk hårdrockhistorie, blandt andet gennembruds-skiven ”Red Hot & Heavy” fra 1984, mens hits som John Sykes-coveret "Please Don’t Leave Me” gjorde horsensianerne til et globalt navn.

Op gennem 80'erne og 90'erne levede medlemmerne det vilde sex, drugs and rock’n’roll-liv, og Pretty Maids har nu holdt sig kørende i fire årtier med 16 albummer plus det løse til følge.

Seneste skive ”Undress Your Madness” udkom i november 2019.

Tragiske omstændigheder har imidlertid betydet, at bandet endnu ikke har kunnet turnere med numrene derfra.

Annonce

Kræft og corona har sat Pretty Maids på pause

Som om corona-pandemien, der har holdt koncertbranchen i et jerngreb, ikke var slem nok, fik Ronnie Atkins kort før udgivelsen konstateret kræft.

Canceren er i dag i et uhelbredeligt stadium, og sygdommen har betydet, at Pretty Maids p.t. er på pause, fortæller han.

Ronnie Atkins, som med egne ord lever mellem skanninger på sygehuset i Vejle, hvor han stadig bor, fortæller, at han har det godt for tiden. Han er dog bevidst om, at tingene hurtigt kan ændre sig.

Paul Christensen og Kenneth Hansen mødte hinanden til en koncert i Aarhus i begyndelsen af 1980'erne. Paul husker, at han bemærkede Kenneth, fordi han havde en cool Thin Lizzy-denimjakke på. Den ene bummede en smøg af den anden, og så gik de hver til sit. Kort efter mødtes de imidlertid igen i Horsens. Denne gang, da Paul skulle til prøve som frontmand for Pretty Maids... - Resten er historie, bemærker Paul Christensen, som her ses på scenen sammen med Kenneth Hansen i bandets hjemby. Arkivfoto: Morten Pape

- Pretty Maids står ikke rigtig nogen steder lige nu, for det har ikke været umuligt at turnere, og nogle af os har jo ikke set hinanden i to år snart, fordi vi bor rundt om i Europa.

- Kenneth og jeg har mødtes i forbindelse med udstillingen, og ja… vi må se, hvad der sker herfra. Meget af det handler jo om mig - og det er ikke for at lyde som en drama queen - men jeg ved ikke, hvor jeg er om et halvt år, konstaterer den sygdomsramte frontmand nøgternt.

Annonce

Håber på koncerter

Han håber, at Pretty Maids kan komme ud at spille igen; næppe som et fuldt turnerende outfit med koncerter seks dage om ugen, men måske på nogle af landets festivaler og andre venues næste år, lyder hans forsigtige gæt.

Der er ikke noget på bedding endnu, understreger han. Men hvem ved? Måske kan byen, hvor rockeventyret begyndte i 1981, også komme med i en eventuel koncertplan.

- Det lyder da oplagt. Lad os se hvad der sker, siger Ronnie Atkins.

Udstillingen "Heavy (Hævi) Horsens" åbner 1. november og kan ses frem til og med den 28. februar 2022 på Horsens Museum.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Hund – ellers tak: Men hvorfor bor Viggo så hos os?

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Ulf Pilgaard og provst er klar med livshistorier og grin til seniorer

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Pas nu på der ikke går for meget kage i den

Horsens Posten

Få et indblik i livet som introvert

Horsens Posten

Centerdirektør betænkte sig ikke længe: Selvfølgelig skal vi bakke op om Byens Bedste

Horsens Posten

Se video: Hvad skal 600 kilo tung tyrannosaurus i Bytorv Horsens?

Horsens Posten

Horsens Bibliotek hylder Agnes Henningsen

Horsens Posten

Hos Stechers skal man kunne sænke skuldrene: - Der er så meget tryk på tilværelsen, og det er fascinationen af at gøre det modsatte for en stund, jeg tænder på

Horsens Posten

Litteratursalon på Brædstrup Bibliotek: 2. verdenskrig

Horsens Posten

Horsens vil være den vildeste - altså når det gælder blomster og summende insekter

Horsens Posten

To unge kvinder fik en idé - et lille år efter er det blevet til en blomstrende virksomhed

Horsens Posten

Ny varehuschef hos Føtex: Glæder sig til at gøre en forskel i butikken og i det lokale liv

Horsens Posten

Corona-smitten falder markant på skolerne i Horsens: Fremover er det slut med hjemsendelser - selv hvis smitten stiger

Horsens Posten

Stort esport-center i midtbyen åbner ikke som planlagt, men på halvt blus - 100 spilcomputere bliver ikke til noget lige med det samme

Horsens Posten

Ny forpagter af kendt frisørsalon: Saksen har hele tiden været med - også på boreplatformen

Horsens Posten

Skolegades 'Kinder-æg' er klækket - nu skal byens børn og forældre til at lege med indholdet

Horsens Posten

En uge hvor ordblinde ikke føler sig udenfor: Det får selvtilliden til at vokse

Horsens Posten

Foredrag om Herman Bang

Horsens Posten

Få så de fingre fra mobiltelefonen, når du kører bil

Horsens Posten

Det tog lang tid for Tanja at erkende sin sygdom: - Første gang jeg kom ind på klinikken, tænkte jeg ’fuck hvor er I  ynkelige’

Horsens Posten

Restauranter i Horsens danner fælles front for at få flere horsensianere til at spise ude

Horsens Posten

Koncert med Skrallebang

Horsens Posten

Helbredet begyndte at drille: Men så lavede Sonja en plan, så hun kunne blive i sit fag

Annonce