Annonce
Horsens Posten

Bytorv Horsens åbner på tirsdag: Centret holder sig under de 15.000 kvadratmeter

Centerdirektør Anette Vestergaard og butikkerne glæder sig til at tage imod kunderne fra tirsdag den 13. april.  Foto: Marianne Husted
Centret holder sig under de 15.000 kvadratmeter. Samtlige butikker klar til at slå dørene op.

Horsens: På tirsdag den 13. april bliver Bytorv Horsens igen fyldt med liv efter fire måneders nedlukning. Samtlige butikker er klar til at tage imod kunderne, kan en glad centerdirektør fortælle.

Arealet er blevet målt nøje op, og centret holder sig under de 15.000 kvadratmeter, som butikker og centre højst må være for at åbne i næste uge. De store indkøbscentre må sammen med museer og biblioteker genåbne 21. april.

- Vi venter stadig på de specifikke regler for, hvor mange kunder vi må tage ind ad gangen, siger Anette Vestergaard.

Annonce

Forårsstemning

Centret har haft travlt med at forberede sig. De mange mærkater og skiltematerialet i julefarver er blevet skiftet ud med nyt materiale, hvor forårsfarver gør opmærksom på, at der skal holdes afstand.

- Vi har sprit stillet op overalt. Der vil være vagter, og tællerne ved indgangspartierne sørger for, at der ikke bliver lukket flere ind, end der må være, siger Anette Vestergaard.

Der er ikke butikker, som har valgt at lukke på grund af den lange nedlukning. Dog vil en enkelt pop-up butik, Funky Donuts, ikke længere være at finde. Det skyldes, at lejekontrakten udløb i marts.


Det er lidt mærkeligt. Vi er et kvartal inde i 2021, og vi har endnu ikke holdt åbent.

Anette Vestergaard


- Butikkerne er lige nu ved at fylde hylderne med nye varer. Det er lidt mærkeligt. Vi er et kvartal inde i 2021, og vi har endnu ikke holdt åbent, konstaterer centerdirektøren.

Annonce

Nye lejemål undervejs

Anette Vestergaard har ikke alene haft travlt med at forberede genåbning. Hun har i de seneste uger været i dialog med flere, der er interesseret i at få et lejemål i Bytorv Horsens.

- Det er et meget positivt tegn. Det viser, at der er meget gåpåmod, selv om retailerne har været igennem en barsk periode, siger hun, der endnu ikke kan afsløre, hvem de eventuelle nye lejere er.

Restauranterne i centret skal fortsat holde lukket. The Burger Concept begynder dog at tilbyde takeaway, og restauranten vil også benytte sig af, at den fra 21. april må have udendørs servering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Bedsteforældredag på Glud Museum

Annonce