Annonce
Horsens Posten

Byvandring på alle helgens aften i Horsens

Annonce

Horsens: Torsdag 31. oktober kl. 19 indbyder Horsens Museum til byvandring med arkæolog Allan Skou Larsen som guide.

På denne alle helgens aften gælder det "Byens sære historier".

I krig og fred har byens ledere og deres borgere gennem tiderne opbygget Horsens bys krønike, nogle gange gennem særegne hændelser, fænomener og mytedannelse. På denne vandring i tusmørket bliver byens sære og uhyggelige historier fortalt.

Turen begynder uden for Hospitalskirken og går over Søndergade, hvor skomagermester Hans Munck begravede en sølvskat i 1659.

Deltagerne kommer også forbi rådhuset, hvor en arrestant sad og ventede i kælderen på at blive ført til skafottet på henrettelsesbakken over Karoline Amalielund. Ikke langt derfra holdt prinsesse Charlotte Frederikke hede fester på det gamle russiske palæ.

Rundvisningen slutter ved Klosterkirken, hvor en munk fik savet benene af og anbragt i klosterkælderen og hvor et sagn fortæller om, hvordan billedskærerens datter efter sigende skulle have født to hundehvalpe.

Mødested er foran Hospitalskirken i Hospitalsgade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce