Annonce
Horsens Posten

Christina siger farvel til fast job og lederstilling: Klar til at åbne garnbutik i Kattesund

Kattesund får ny butik til august, når Christina Albrechtsen åbner butikken med navnet: All we knit is love. Foto: Marianne Husted
All we knit is love er navnet på en garnforretning, der åbner midt i august. Her bliver der solgt bæredygtigt og økologisk garn.

Horsens: Christina Albrechtsen, 40 år, har truffet en stor beslutning, mens hun har været på barsel med efternøleren Vester, der kom til verden i oktober.

Socialrådgiveren skifter kurs i sit arbejdsliv og åbner garnforretningen "All we knit is love"  i Kattesund.

Hun har arbejdet både i Hedensted og Horsens kommuner som socialrådgiver. Senest som afdelingsleder i Hedensted Kommune.

Annonce
Det bliver et totalt sporskifte, når Christina Albrechtsen springer bag disken i sin nye garnbutik. Socialrådgiveren går fra fast job og løn til at være selvstændig. Privatfoto

- Det er da med sommerfugle i maven, jeg siger farvel til fast løn og lederstilling. Men man lever kun en gang, og nu skal det prøves at være selvstændig, siger hun.


Man lever kun en gang, og nu skal det prøves at være selvstændig.

Christina Albrechtsen


Strikketøjet er med over alt

Christina Albrechtsen genoptog interessen for at strikke for 10 år siden. I dag har hun strikketøjet med sig overalt - uanset om det er på legepladsen eller i bilen, når hun er med som passager.

Hun er meget optaget af, at garnet skal være mærket bæredygtigt eller økologisk.  Derfor er hendes garn mærket med GOTS, som står for Global Organice Textile Standard.

- Jeg er selvlært og henter inspiration på Youtube og ikke mindst hos nye strikkedesignere på Instagram, siger Christina Albrechtsen, der tilføjer, at  hun som garvet strikker en gang imellem må pille sit strikketøj op flere gange, inden hun finder ud af den teknik, hun har kastet sig ud i.

Annonce

Modvirker stress

Hun har konstateret, at det er blevet meget populært at strikke. Mange har fundet strikkepindene frem under corona-epidemien, da der var masser af tid til at finde sig en ny hobby.

- Det er en form for slow living at strikke. Det har været en god måde for mig at koble af på. I det daglige har jeg jo været optaget af borgernes udfordringer, siger hun.

Fra hendes flittige hænder bliver det til en masse tøj til børnene, som der er endnu tre af på 16, 13 og 10 år.

Der er altid gang i strikketøjet hos Christina Albrechtsen. Det er afstressende og et godt afbræk i hverdagen. Privatfoto

- Jeg har nok også strikket 50 sweatre til mig selv, vurderer Christina Albrechtsen.

Hun kommer til at sælge danske garnmærker som Kaos Yarn, BC Garn og Krea Deluxe fra sin fysiske butik og webshoppen, som kommer i gang efter åbningen i Kattesund.

Annonce

Fedt med friheden

Garnet er ankommet til butikken. Det samme er inventaret. Nu skal det hele arrangeres og på plads, og lille Vester skal have en god start i vuggestuen. I midten af august regner hun med at være klar til at åbne.

- Det bliver noget helt andet at skulle arbejde med kasseapparater og lagerstyring, men fedt med friheden, der ligger i selv at skulle skaffe brødet på bordet, siger socialrådgiveren, der glæder sig til at skifte til liberalt erhverv.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Kærligheden begyndte med en sprog-app: Nu har kinesiske Shirley og danske Mads været kærester i et år

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Tag til åben gedestald

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Nygifte Kamilla Stilling overrasket efter frokost med familien: Udnævnt til humørdronning ved sammenkomst i Vitus Berings Park

Horsens Posten

Corona-status: Folketinget har rykket grænsen for nedlukning - det kan man godt være ligeglad med i Horsens

Horsens Posten

Hold ud, hold ud, kære unge mennesker - bare nogle få uger endnu

Horsens Posten

Endelig besked om studiestart: Flere vil i gang med en uddannelse på VIA i Horsens end sidste år

Horsens Posten

Se billederne af "dagens oplevelse på Endelave": Redningshelikopteren kom helt tæt på

Horsens Posten

Kirkens Korshær manglede en præst til gudstjenester i varmestuen: Så sprang 89-årig til som vikar

Horsens Posten

Torsdag er der sommerklub for børn på biblioteket

Horsens Posten

Insero Horsens uddeler penge til lokale projekter: Største beløb går til ny bevægelsespark

Horsens Posten

68-årig cykler sammen med to kammerater 3100 kilometer fra Nordkap til Gedved

Horsens Posten

Repair Café på biblioteket: Lad være med at smide ud - her kan du få repareret det, du ellers ville kassere

Horsens Posten

Mozart i Vor Frelsers Kirke

Horsens Posten

René og Dorthe rykkede fra hovedstaden til Horsens: Det var nødvendigt for ægteskabet at købe en campingplads

Horsens Posten

Ny hørecenter i Horsens - hver sjette dansker har problemer med hørelsen

Horsens Posten

Hvad er et vaskeægte sommerhit? Forretninger peger på den største succes lige nu

Horsens Posten

Kære mænd: Hold hjernen frisk og tag med biblioteket på travetur

Horsens Posten

Premiere på fire film i Megascope: Ny dansk film, action og gys

Horsens Posten

Café på Rådhustorvet lukket: Solgt på grund af sygdom, står der på skilt

Horsens Posten

Hjælp - vi mangler ansatte! Spisesteder og hoteller kæmper med at finde folk til ledige job

Horsens Posten

Vand og voldsted - guidet tur fra Husodde til Brakør

Horsens Posten

Lars fik et kamera i konfirmationsgave - det satte gang i karrieren

Horsens Posten

Tidligere elitesportskvinde åbner skønhedsklinik i Horsens: Jeg siger ikke bare ja, når unge piger vil have store læber

Annonce