Annonce
Horsens Posten

Citychef hviler i endnu en omgang restriktioner - og så har han et særligt råd til alle

Citychef Michael Kongsmark (billedet t.h.) tager de seneste corona-restriktioner med sindsro. - Vi er blevet klogere, siger han, der er sikker på, at detailhandlen nok skal klare sig godt gennem kravene. Arkivfoto: City Horsens

Horsens: Citychef Michael Kongsmark er efterhånden en temmelig rutineret herre, når det kommer til at udtale sig om corona-restriktioner for detailhandlen.

Her på tærsklen til et nyt år og med endnu en omgang restriktioner tildelt de detailhandlende bliver han så igen spurgt, hvordan detail skal klare sig gennem endnu en omgang mundbind og afstandskrav:

- Vi er blevet klogere. Med det mener jeg, at vi har prøvet det før. Første gang, for halvandet år siden, var alt uvis. Vi havde ikke stået i en lignende situation før, og nedlukningen var et grimt syn, siger han.

Annonce

Nu ved detailhandlen og citychefen, hvad der er i vente, siger han og antyder dermed, at erfaringerne skaber overblik og ro.

Han frygter derfor ikke for detailhandlen.

- Vi går nogle kolde måneder i møde, og så vender foråret tilbage, og gaderne bliver atter fyldte med købeglade kunder. Jeg frygter derfor ikke, at det rammer detailhandlen hårdt. De skal nok klare det her, tilføjer citychefen.

Bedst muligt gennem

Der har ellers været en del grublerier, alvorlige miner og en del spekulationer at spore hos citychef Michael Kongsmark gennem det seneste halvandet år. Men mest af alt har han tænkt i løsninger.

- Jeg har fokus på opgaverne. Jeg forholder mig til det, jeg kan udrette. Jeg kan ikke fjerne coronaen, men vi kan gøre meget for at komme bedst muligt gennem, siger han.

Med denne omgang restriktioner er citychefen dermed yderst positiv. Og netop positivitet er noget, han ønsker at give videre til os alle.

Annonce

Lyst på tingene

- Mit råd er, at vi skal prøve at se lyst på tingene. Jeg vågner hver dag og tænker "i dag bliver endnu en god dag". Det kan virke naivt. Sådan er det ikke ment. Jeg mener jo også, jeg er realist. Vi kommer bare ingen vegne med at være negative, siger han, der op mod jul udsendte et billede af sig selv til sine kolleger - med smil på læben og med nissehue.

Men skal du ikke som en selvfølge være positiv som citychef? 

- Det skal jeg nok - jo. Men faktum er, at jeg er positiv af natur. Det er ikke kun på arbejde. Min familie og mine venner ville kunne bekræfte, at sådan er jeg bare. Igen må jeg sige, at vi med denne omgang restriktioner ved, hvad der venter os. Også forbrugerne tænker som aldrig før lokalt, og det er godt. Vores medlemmer har alle uden tøven printet restriktioner og krav ud og opsat i deres butikker. De gør, hvad de kan, siger Michael Kongsmark.

Jeg vågner hver dag og tænker "i dag bliver endnu en god dag". Det kan virke naivt. Sådan er det ikke ment. Jeg mener jo også, jeg er realist.

Michael Kongsmark


Annonce
Horsens Posten

Coronasmitten fortsætter opad i Horsens og særligt teenagerne er ramt - men gymnasierne er ikke "affolket", og eleverne bliver ikke syge

Annonce
Horsens Posten

Tårnhøje smittetal i Horsens Kommune: I fire sogne har hver 20. indbygger fået covid-19 den seneste uge

Annonce
Horsens Posten

Når man kommer ud på den anden - og bedre - side

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Store skiftedag i vente hos Mr - og nej, der er ikke tale om nyt tøj

Horsens Posten

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Horsens Posten

Vinderne i DM i standup er netop fundet - kender du dem?

Horsens Posten

50 fremvisninger på en måned - nu er lille fritidshus på Elbæk Skovvej solgt

Horsens Posten

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Horsens Posten

Gravkøerne kører, men nye boliger i "den engelske gade" bliver forsinket - formentlig et års tid

Horsens Posten

Oh no, bæredygtighed

Horsens Posten

Kvinde fra Horsens købte et ekstra skrabespil og vandt 300.000 kroner

Horsens Posten

Byens Bedste bliver fejret fredag den 11. marts - det sker på Fængslet

Horsens Posten

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Horsens Posten

Læs her hvorfor: 29-årig med akademisk uddannelse er ny butikschef hos Kaiser Sport & Ortopædi i Horsens

Horsens Posten

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

Annonce