Annonce
Horsens Posten

Corona eller ej: Bygholm holder farmercamp

Børn og unge mellem 12 og 17 år kan igen i år komme på farmercamp på Bygholm, hvor de får lov til at skrue på maskiner og komme  i stalden til dyrene. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Horsens: Bygholm holder farmercamp i sommerferien, så børn og unge kan dyrke fællesskabet og fælles interesser.

Farmercamp henvender sig til unge i alderen 12 til 17 år, og det bliver afviklet i respekt for corona-retningslinjerne.

Der bliver plads til flere deltagere end først antaget. Det skyldes, at der er blevet lempet på forsamlingsforbuddet.

Annonce

Maskiner og dyr hitter

- Vi kan se, vi kan godt rumme lidt flere deltagere, end vi først turde håbe på, udtaler underviser og farmercamp-tovholder, Jens Thaysen i en pressemeddelelse.

Maskiner, dyr og natur er et hit blandt unge, og derfor er der altid rift om pladserne til den fire dage lange camp.

- Alt med traktorer og teknik er populært hos de fleste deltagere, men arbejdet med dyr og aktiviteter i stalden er også meget populært, oplyser Jens Thaysen, der også kan fortælle, at deltagerne kommer fra hele landet.

Farmercampen på Bygholm Landbrugsskole holdes d. 28.-31. juli.  Se mere på farmercamp.dk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Musikalsk Europa-rejse

Annonce