Annonce
Horsens Posten

Corona får kajakklub til at fordoble antallet af begynderkurser

Det er populært at opleve Horsens fra søsiden, oplever man i Horsens Kajakklub, som har søsat to begynderhold, der allerede er overtegnet. Foto: Horsens Kajakklub

Horsens: Coronaen har gjort det populært at opleve Horsens Fjord fra en kajak. Horsens Kajakklub har sat gang i hele to begynderhold. Der er 16 deltagere på hvert hold, og der er desuden oprettet en interesseliste.

Selvom klubbens kajakker har været på fjorden under både første og anden nedlukning, har det gjort ondt på Horsens Kajakklub, at man på grund af forsamlingsforbud har været nødt til at aflyse begynderkurset i 2020. Det retter man op på nu.

- Vi sætter alle kræfter ind på at indhente det forsømte ved at tilbyde to parallelle begynderhold i år. Vi afvikler også et instruktørkursus i april, så vi kan få endnu flere af vores medlemmer til at være instruktører for de nye, hedder det fra formand Pia Jørgensen i en pressemeddelelse.

Klubben kan begynde sin 85. sæson med to nye toer-kajakker skænket af Insero og Nordea Fonden.

Mens begynderholdene for voksne er overtegnet, er der stadig plads til nye ungdomsroere.

Klubhuset har været lukket ned under begge nedlukninger, men medlemmerne har under hele pandemien haft mulighed for at tage en kajak og ro en tur. Nu kan huset bruges igen, så længe det varer, som formanden udtrykker det med henvisning til lokalplanerne for havnen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce