Annonce
Horsens Posten

Coronatal i Horsens Kommune: Laveste antal smittede på en fredag i 2021

Positivprocenten fredag er den laveste i denne uge. Arkivfoto: Morten Pape
Fem positive tests det seneste døgn er positivt nyt - smitten i Horsens Kommune tager det største fald i denne uge.

Horsens: Det er negativt med mange positive tests - og positivt med mange negative. Denne fredag er det sidstnævnte, der gælder.

Fem nye tilfælde af covid-19 er der fundet blandt 1907 prøver fra horsensianere. Det er det laveste antal konstaterede smittede på en fredag i 2021 indtil videre.

Dagens smittetal i Horsens Kommune

Smittetal for Horsens Kommune fredag 26. februar:

  • Fem nye tilfælde af covid-19 registreret blandt 1907 prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,26.
  • Gennemsnittet de seneste 30 dage er 9,03 nye smittede om dagen.


Smittetal for de seneste syv dage:

  • 54 konstaterede tilfælde af covid-19. Antal testede er på 11.548.
  • Incidenstal på 59,5 tilfælde per 100.000 indbyggere. Positivprocenten på 0,47.


Status på vaccinationer:

  • 6,44 procent i Horsens Kommune har fået første stik. På landsplan er det 6,43 procent.
  • 2,85 procent er færdigvaccinerede. På landsplan er det 3,10 procent.

OBS. Data er hentet hos Statens Serum Institut og er for det seneste døgn baseret på analysetidspunkt, mens tal for seneste syv dage er baseret på testtidspunkt. Her er indregnet to døgns forsinkelse.

Det får også incidenstal og positivprocent til at falde mere, end de har gjort på de fire første dage i ugen.

Incidenstallet lyder på 59,5 smittede borgere den seneste uge per 100.000 indbyggere, og positivprocenten for den seneste uge er på 0,47 procent.

Horsens ligger nu nummer 40 på listen over kommuner i Danmark med højeste incidenstal.

Annonce

Høje tal i Kolding og Vejle

Anderledes ser det ud i kommuner i området, der også har en stor by i midten. Kolding er stadig højdespringer med et incidenstal på 282,8, men det har været over 300 tidligere på ugen, og dermed er der positive tendenser at spore.

Vejle Kommune er også i top 10 med et incidenstal på 114,2. Derudover er de andre kommuner i toppen beliggende på Fyn og Sjælland, men lidt længere nede på listen kommer Fredericia og Silkeborg.

Sidstnævnte har et incidenstal på 63,9, der ikke er meget højere end Horsens'. Også Ikast-Brande Kommune ligger på det niveau, mens Skanderborg, Odder og Hedensted kommuner har incidenstal omkring 40.

Annonce

Flere førstegangsvaccinerede

For vaccinerne i Horsens Kommune bliver landsgennemsnittet fulgt, når det kommer til påbegyndte vaccinationer.

5957 horsensianere har fået første stik, svarende til 6,44 procent af kommunens 92.480 indbyggere.

Antallet af færdigvaccinerede udvikler sig ikke i samme tempo i disse dage. 14 flere er kommet til siden torsdagens opgørelse mod 241 nye førstegangsvaccinerede. I alt er 2,85 procent i Horsens Kommune gennem begge prik.

Alle tal bygger på data fra Statens Serum Institut.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce