Annonce
Horsens Posten

Klumme - Den fødselsdag glemmer jeg aldrig: Da coronaen sad med ved bordet

Min mand skulle en tur til testcentret ved Casa Arena, da der aldrig kom svar på første prøve. Her var der til gengæld hurtigt svar. Arkivfoto: Morten Pape
Annonce

Det var ikke en anderledes fødselsdag der i slutningen af september. Alligevel vil jeg aldrig glemme den. Det skyldes et opkald tre dage senere fra min bror, da vi netop havde  smækket benene op i sofaen for at se et afsnit af serien "Billions". Men det blev en hel anden filmstrimmel, som i lyntempo rullede gennem hovedet.

"Min datter har fået corona", sagde han om min 19-årige niece.

Niecen havde været blandt de syv om bordet til lørdagens fødselsdagsbrunch.  Senere på dagen fik vi besøg af fire børnebørn og to hold forældre, og niecen kiggede igen ind til os for at hilse på de små. Hun holdt sig i corona-afstand. Der havde heller ikke været kram og håndtryk,  men dog fødselsdagssang.

Og så begyndte rundringningen til familie, vores arbejdspladser og det bosted, som min datter med et autistisk handicap bor på. Fra sønnike lød det ærgerligt: "Ih, for pokker. Nu må vi nok droppe vores sommerhus-aftale i weekenden". Han besværede sig over gymnasieungdommen og glemte alt om, at han selv var en festabe, da han gik i gymnasiet.

I oplysningens tjeneste ringede jeg til Sundhedsstyrelsens Covid-19-hotline. Rådgiveren slog koldt vand i blodet: "Risikoen for smitte er ikke stor. Man skal have siddet ansigt til ansigt inden for en meters afstand i mindst 15 minutter", lød det beroligende.


Man skal have siddet ansigt til ansigt inden for en meters afstand i mindst 15 minutter.

Sundhedsstyrelsens Covid-19 hotline


Så kom målebåndet frem. Pyha, der var 1,20 meters afstand fra Camillas siddeplads over bordet og til der, hvor min mand havde siddet. Resten havde siddet længere væk. Men pludselig blev hovedet tungt, og halsen øm.

Det førte til et sikkerheds-opkald til dr. Gitte. Det kalder vi min sygeplejerske-søster, der betragtes som den ypperste sundhedsekspert i vores familie. "I skal opholde jer i hvert sit rum, indtil I har fået svar på en coronatest", lød det i en tone, som ikke tålte modsigelse.

At få en tid til test viste sig at være en udfordring. Første ledige tid via coronaproever.dk var to dage senere i Odense. Heldigvis sørgede vores læge næste morgen for henvisning til Kolding, hvor der var masser af tider. Min bror, som havde været tæt på den coronasmittede, måtte vente flere dage. Han havde ingen symptomer, var han kommet til at sige efter halvanden times ventetid på at komme igennem til lægen.

Min datter er sygdoms-fornægter. Derfor sagde hun også nej til at have symptomer og kunne heller ikke få en øjeblikkelig test. Det betød, at nærmeste personale ifølge retningslinjerne på hendes bosted blev sendt hjem, og at hun selv måtte holde sig isoleret i sin lille lejlighed. Plus at hele aktivitetstilbuddet var ved at lukke, indtil det lykkedes et ihærdigt menneske at kæmpe sig til en tid til hende lørdag formiddag i Horsens.

De øvrige beskeder til familiemedlemmer gik lige fra påbud om isolation, hvis der skulle en lægehenvisning til, og til en melding om, at der ikke var grund til at blive testet.

I øvrigt kom der aldrig noget svar til min mand. Lørdag eftermiddag måtte han, der er inkarneret VB'er, lide den tort at tage til Casa Arena og få taget ny test. Og så kom der hurtigt svar.

Og hvad viste svarene så? Min niece har ikke smittet en eneste. Hverken den nære familie eller gymnasiekammeraterne, som også blev hjemsendt. Smitten kom fra en håndboldkammerat, som var angrebet voldsomt, mens niecen var igennem et længere forløb med let feber og forkølelse.

Men måske er der brug for test af, hvordan adgangen til at blive testet gribes an? I hvert fald bør der altid være en tid til sårbare og til dem, der er allertættest på den smittede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Aftensang i Vor Frelsers Kirke

Annonce