Annonce
Horsens Posten

Den standhaftige tinsoldat på Horsens Ny Teater

Lørdag 18. januar opfører Andersens Kuffertteater forestillingen "Den standhaftige tinsoldat" på Horses Ny Teater. Blandt karaktererne er kanalmesteren; en stor, ensom rotte, som har udråbt sig selv til den vigtigste person i kloakken. PR-foto
Andersens Kuffertteater indbyder publikum til at deltage aktivt i forestillingen, så den bliver et fantastisk spil med mange muligheder.
Annonce

Horsens: Da den standhaftige tinsoldat møder danserinden, starter det en række begivenheder, der fører soldaten ned i byens underverden. Det er udgangspunktet for forestillingen "Den standhaftige tinsoldat", som Andersens Kuffertteater opfører 18. januar på Horsens Ny Teater. Historien begynder med en fødselsdag. En dreng får 25 tinsoldater i gave. Alle er ens bortset fra soldat nummer 25. Han har kun et ben at stå på, men da han står godt på sit ene ben, får han lov til at være med i legen. En nat oplever tinsoldaten den smukkeste og dejligste danserinde, man kan forestille sig. En trold står pludselig midt i værelset og kræver, at soldaten skal holde fingrene for sig selv. Nu bliver publikum taget med på en rejse, som fører soldaten ned i byens underverden. Her bor kanalmesteren; en stor, ensom rotte, som har udråbt sig selv til den vigtigste person i kloakken.

Annonce

Tilskuerne inddrages

Efter en tur i havnen ender vi igen oppe i børneværelset. Danserinden og tinsoldaten er atter sammen, men desværre for tinsoldaten og danserinden har trolden ikke glemt sine trusler. Tilskuerne bliver indbudt til at deltage aktivt i forestillingen, og historien bliver levende og fyldt med muligheder, fortæller Horsens Ny Teater i en pressemeddelelse. Forestillingen er for børn fra 3 år og er produceret af Andersens Kuffertteater. Den kan opleves i Kvium Sal på Horsens Ny Teater lørdag den 18. januar kl. 11. Arrangør er Teaterforeningen Horsens.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Mini med maxi køreglæde

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Anne Dorte Michelsen - solo

Horsens Posten

Biblioteket: Vild med kaniner

Annonce