Annonce
på den 2. side

Der har været for lidt smørrebrød i mit liv - men det kan der rettes op på

Livet er for kort til at undvære smørrebrød. Her er det lækkerier fra Greva. Foto: Marianne Husted

Jeg kender en kvinde, som ofte har sagt: "Der har været for lidt smørrebrød i mit liv".

Da hun stoppede i sit arbejdsliv, tog hendes mand hende på ordet. Han sørgede for at sætte så meget smørrebrød på spisebordet, at de mange stykker med æg og rejer, rullepølse og leverpostej stod i trængsel, som var det kø til et brandudsalg.

Der har været masse af lyspunkter i mit liv, men tomme pletter på smørrebrødssedlen - altså bortset fra den seddel, som vi i gamle dage klæbede på vinduet til avisredaktionen, så man kunne se, hvad dagens lokale topnyhed var.

Smørrebrød var noget, som hørte vores forældres generation til, mente vi, da jeg var ung. Vi kastede os i stedet over brune ris og chianti i bastflasker, senere blev det pastasalat med de kedsommelige skruer, som siden blev erstattet af hvedekerner eller quinoa. Man kunne dog være så heldig, at der blev serveret smørrebrød på valgaftener for de udgående reportere på avisen. Eller hjemme hos forældrene, når det var blevet besluttet, at det skulle være lidt "nemt" for mor.

Her i de senere år har jeg konstateret, at der bogstaveligt talt har været for lidt smørrebrød i mit liv. Det var faktisk min søn, som fik mig på disse tanker. Da han var studerende i København, foreslog han, at vi skulle spise frokost - på mors regning - hos Café Dyrehaven med alt i kitsch og den bedste kartoffelmad, jeg har smagt til dags dato.

"Open Danish sandwiches", som det hedder på udenlandsk, er en dansk specialitet og kulturarv, som vi skal være stolte af. Måske det bedste kulinariske danske indslag, når smørrebrødet  er tilberedt med den rette sammensætning af smage, gerne garneret med en lille uventet overraskelse.

Derfor er det så herligt, at der fortsat eksisterer oprindelige smørrebrødsforretninger som Greva, der i denne uge er hoppet om "Bag Disken" i vores serie, hvor vi hver uge møder interessante mennesker, der om nogen er garanter for et pulserende byliv.

Smørrebrød skulle der til, besluttede min mor, da 85 års fødselsdagen ventede forude. Hun havde ikke længere kræfter til at stå i det køkken, som hun altid havde været mesterkokken i. Faktisk var hun på dette tidspunkt så syg, at hun var kommet på plejehjem, men fødselsdagen skulle holdes, den nærmeste familie samles i det lokale, som hun gerne måtte låne på plejehjemmet, havde hun bestemt.

Jeg fik bestilt smørrebrød hos en lige så historisk forretning som Greva, Lucullus i Fredericia, og sagde, at nu skulle det bare være det bedste, for det blev min mors sidste fødselsdag. Kvinden, der ekspederede mig, spurgte mig inkvisitorisk, hvor jeg vidste det fra. Selv var hun tæt på 90 år - og havde tænkt sig at leve længe endnu. Jo, forklarede jeg stifteren af Lucullus: "Min mor er meget syg og har ikke langt igen".

Det viste sig desværre at holde stik. Fire dage før sin 85 års fødselsdag sov hun ind.

Meget skete i dagene efter, og vi kom først i tanke om smørrebrødet dagen inden hendes fødselsdag. Men pyt. Vi fejrer hende alligevel, blev vi enige om. Da jeg hentede smørrebrødet, blev jeg mødt med ønsket om, at min mor ville få en god fødselsdag. Det ville nok blive lidt svært, måtte jeg så fortælle, mens den ældre kvinde og hendes datter beklagede og kondolerede.

Men vi fik en uforglemmelig aften - børn, svigerbørn, børnebørn og et enkelt oldebarn - med velsmurt smørrebrød, tårer, smil og grin - og et hav af anekdoter om hende, minder fra vores barndom og opvækst.

Vi var bagefter meget taknemmelige for, at vores mor havde sørget for at samle os og bringe smørrebrød ind i vores liv netop denne aften, hvor vi havde så stort behov for at være sammen.


"Open Danish sandwiches", som det hedder på udenlandsk, er en dansk specialitet og kulturarv, som vi skal være stolte af.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce