Annonce
Horsens

Designer med mange år på bagen - nu vil hun selv sælge sin kunst

Charlotte Spliid har i mange år drømt om at sælge sin egen kunst i egen butik. Nu har hun etableret webbutikken Spliid - art & living. Foto: Morten Pape
Designer vil også tilbyde workshops i abstrakt akvarel og tusch.
Annonce

Hovedgård: Charlotte Spliid har åbnet sin egen web-butik, "Spliid, art & living". Herfra vil designeren og kunstneren sælge sine egne plakater og tryk. Den 52-årige modedesigner vil også holde workshops i abstrakt akvarel og tusch i den gamle Ørridslev Skole, hvor hun bor med sin familie.

Hun har indrettet sig med computer, malergrej og et langbord, hvor kurser kan foregå, i en tidligere skolestue. Hendes grafiske værker og kunsttryk skaber liv på væggene.

Siden 2000 har hun arbejdet som freelancer med at designe dametøj, men også børnetøj og brugskunst. Hun har også lavet kunst til salg i bolighuse. Med egen webshop lever hun drømmen ud om selv at sælge sine værker.

Nyt galleri og webshop

Spliid - art & living er ny webbutik med base på Kirkevej 54 i Ørridslev.

Modedesigner og kunstner Charlotte Spliid står bag.

Hun arbejder både med håndgjort kunst og grafiske illustrationer på computer.

Målet er at skabe nutidig kunst og grafik, som passer ind i nordiske hjem.

Mere info på www.byspliid.dk

Annonce

Store børn giver mere luft

Det ses tydeligt, at Charlotte Spliid har et særlige øje for indretning. Hun tænker i farver, der er oppe i tiden. F.eks. er honningfarven sammen med grålige toner gennemgående i værker, der fylder en endevæg i arbejdsrummet.

Charlotte Spliid har tegnet og malet, så længe hun kan huske. Hun har også altid syet tøj. Og hun har altid vidst, at hun skulle være selvstændig. Med forældre med en tekstilvirksomhed i Ribe lå det nok i generne, mener hun.

Efter sin uddannelse som designer hos VIA i Herning i 1990 var hun ansat i forskellige dametøjsfirmaer på Herning-kanten, indtil hun og hendes mand blev enige om at slå sig ned i nærheden af Aarhus, hvor han arbejder.

Annonce

Åbent hus

Charlotte Striid holder fast i sin designvirksomhed, men hun har har skaffet sig mere luft i kalenderen til at fordybe sig i kunsten. Hun markedsfører sig på bl.a. Instagram og ved at sende nogle af sine kunstværker til bolig- og livsstilsbloggere.

Det er tanken at holde åbent hus først i det nye år, så alle interesserede kan komme og se hendes billeder. De to første workshops er også sat i kalenderen.

Charlotte Spliid har også bud på, hvordan man i sin boligindretning sætter billeder sammen. Og hun skeler også til modefarverne, når hun laver sin kunst. Foto: Morten Pape
Naturen - træer og havet - har altid været en stor inspirationskilde for Charlotte Spliid. Foto: Morten Pape
Arbejdet med at designe modetøj foregår ved computeren. Det er også her, de grafiske kunstværker bliver kreeret. Foto: Morten Pape
Charlotte Spliid sælger også puder i japanske kvalitetsstoffer i sin nye webbutik. Foto: Morten Pape
Der skal være lidt mere at købe i webbutikken end kunst, menter Charlotte Spliid, der også sælger dekorative puder i kraftige stoffer fra bl.a. Japan. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce