Annonce
Horsens Posten

Det er godt at flytte sig - men pyh hvor er det hårdt

Annonce

Få dage før vi skulle modtage nøglen til vores hus for 14 år siden, var jeg forbi adressen. Døren stod åben, og i køkkenet sad en meget træt og opgivende Edith. Hun og ægtefællen Thorkild havde brugt flere måneder på at få pakket deres hjem gennem 51 år ned. Vi havde fået lov til at købe deres dejlige hus, selv om vi ikke bød mest. Det andet hold interesserede var nemlig "københavnere", som de sagde, og de var usikre på, om de ville passe godt nok på huset.

Vi havde egentlig aftalt, at vi kunne overtage nøglen en uge eller to inden overtagelsesdagen. Men de kunne ikke blive færdige. Og det endte med, at vi tog de sidste ture for dem til genbrugspladsen, så vi kunne få nøglen på dagen. Vi forstod så godt, at det kneb. De var trods alt 81 og 86 år gamle.

Dengang sagde vi til hinanden, at vi skulle rykke videre, inden vi blev for gamle til at overskue en flytning fra et hus med kælder, stue og førstesal. Men i sidste uge var det så mig, der som Edith dumpede opgivende ned i husets bedste stol. Og jeg er endda et kvart århundrede yngre og skulle blot pakke 14 års liv ned. Men jeg er gift med en samler - og hårdt presset må jeg indrømme, at jeg også selv har svært ved at smide ud. For eksempel er det først nu, at mine konfirmationstelegrammer fra 18. april 1971 med motiver af uskyldsrene unge piger, bindingsværksidyl og kirker på grønne bakketoppe er røget ud.

Børnene er gået fra at være unge til voksne, og selv om de er rykket fra værelse til lejlighed eller hus, har kælderen vedvarende fungeret som depot for spil, cykeltrøjer, dukketøj og meget mere.

Min mand har været minutiøst igennem sin samling på omkring 2000 lp-plader, omtrent lige så mange tegneserier, Gyldendals udgivelse af danske klassikere og utallige lasede drengebøger. Det har fyldt det meste af den 86 kvadratmeter store kælder sammen med kasseret tøj som den varme jakke, købt i 2007 - og ikke brugt siden 2009 - men måske kunne den gøre nytte på en travetur ved stranden.

Arbejdet er ikke blevet mindre af, at vi begge har mistet forældre, mens vi har boet i huset. Ud over savnet har det efterladt os med adskillige kasser med billeder, breve og minder. Børnene er gået fra at være unge til voksne, og selv om de er rykket fra værelse til lejlighed eller hus, har kælderen vedvarende fungeret som depot for spil, cykeltrøjer, dukketøj og meget mere.

Jo, jeg forstår alt for godt, hvorfor uoverskueligheden ramte Edith.

Selvfølgelig vil vi blive vemodige, når vi forlader vores lille skønne plet gennem 14 år - og ikke mindst de dejligste naboer. På den anden side er det befriende at beslutte sig for at rykke til et nyt felt i livet. At få ryddet godt og grundigt op. Det indbefatter også at tage afsked med et skrummel af et dækketøjsskab med udskårne H.C. Andersen-motiver og et par ukomfortable stole, hvis eneste berettigelse er, at de er fra barndommens stue. Og at vide, at børnene til sin tid ikke skal stå og sortere i skuffer fyldt med unødvendige papirer som skatteopgørelser fra 1998.

Og alligevel tårner flyttekasserne sig op med alt det, som vi alligevel ikke nænner at smide ud.

Vi glæder os til, når flyttefolkene har båret sidste kasse ind i flyttebilen. Vi glæder os til at flytte i lejlighed og med god samvittighed bruge en lørdag på en bytur i Horsens eller en udflugt på havnen med børnebørnene, mens de nye ejere skal tage sig af ukrudtet mellem fliserne, det voksende græs og stakittet, som altid synes at trænge til en ny omgang maling.

Vi glæder os til vores tredje ungdom.

Annonce
Annonce
Horsens Posten

Farvespil i Galleri Progres

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Årets bogfest udsat

Horsens Posten

Bronzealder Battle for to

Horsens Posten

Forstå kravet om mundbind i Horsens: Hvor skal man have dem på? Hvem kan slippe for dem? Må man bruge et af stof?

Annonce