Annonce
Horsens

Det her kræver mere end håndsprit: Rengørings-boss har lavet en guide

Lisbeth Kirkegaard er direktør i Horsens Rengøring, som med 60 ansatte er et af de største lokale rengøringsfirmaer. Hun har undret sig over, hvor meget fokus der er på brugen af håndsprit i kampen mod corona, mens det grundlæggende behov for en solid rengøring i hjem og virksomheder nævnes i mindre omfang. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Kirkegaard fra Horsens Rengøring opfordrer folk til også svinge klud og gulvskrubbe i kampen mod coronavirus. Hun har lavet en guide til en effektiv rengøring derhjemme eller i firmaet.
Annonce

Horsens: Du har måske håndsprit-lageret fyldt, og sidste weekend aflyste du familiebesøget hos gamle moster Ruth, selv om hun trænger til et kram i en kold tid. Du nyser selvfølgelig ned i ærmet, og når du går i butikker, holder du fornuftig afstand til andre. Men har du også husket at gøre godt og grundigt rent derhjemme?

Hvis man spørger Lisbeth Kirkegaard, direktør i et af Horsens største rengøringsfirmaer, Horsens Rengøring, er der risiko for, at mange vil svare nej.

I dage, da både statsminister og tirsdag aften også dronningen igen nævnte håndsprit og begrænset samvær som primære midler mod coronavirus, efterlyser hun mere fokus på Sundhedsstyrelsens råd nummer 4 til, hvordan vi får bremset sygdommens fremmarch: Med klud, knofedt og rengøringsmidler.

- Jeg oplever, at der er rigtig meget snak om håndsprit, og at folk tror, at hvis bare de spritter hænderne af, er alt godt. Der er også nogle, der spritter overflader af derhjemme med håndsprit, men det er altså kun en overfladisk desinfektion, man opnår. Jeg synes, det er ærgerligt, at der ikke er mere fokus på rengøringen, for det er også dér, man skal sætte ind for at bryde smittevejene, siger direktøren.

Jeg oplever, at der er rigtig meget snak om håndsprit, og at folk tror, at hvis bare de spritter hænderne af, så er alt godt.

Lisbeth Kirkegaard, direktør i Horsens Rengøring

Annonce

Deler kvik-guide i corona-kampen

På eget initiativ har hun derfor lavet en kvik-guide til effektiv rengøring, som de fleste kan bruge, og som hun gerne vil dele med så mange som muligt.

Målet er ikke at "hamstre" kunder, men at byde ind med hjælp og viden i en situation, hvor der er historisk stort behov for holde bordflader, dørhåndtag, låger, gulve og andre steder i danskernes hjem helt rene.

- Jeg tror, der er mange, som synes, at sådan en rengøring kan være ret uoverskuelig, for hvor skal man begynde og slutte. Men det handler om at gå systematisk til værks, og hvis man først har et rent hjem eller en ren virksomhed, ved man også, at man har en sikker zone at opholde sig i, siger Lisbeth Kirkegaard.

Hun peger på, at coronavirus kan overleve i op til tre døgn - for eksempel på grebet til en vandhane.

Annonce

Gør også bilen ekstra ren

Hun fremhæver også, at folk bør overveje at give deres bil en grundig rengøring, og på samme måde bør håndværkere og andre, der deler remedier i forbindelse med deres arbejde, sørge for at rengøre dem grundigt.

- Jeg har talt med håndværkere, som køber håndsprit hos os. De tror, at så er de sikret, men når jeg spørger, om de også har midler til at rengøre deres værktøj, er det ikke noget, de har tænkt på, nævner Lisbeth Kirkegaard som eksempel.

I løbet af onsdagen kan man hente hendes guide på Horsens Rengørings hjemmeside, og rådene kan også ses i faktaboksen i denne artikel.

Hvis du har mod på at hjælpe andre, der måske ikke har overskud i denne tid, med at gøre rent, kan du bruge Horsens Folkeblad Facebook-gruppe "Corona: Horsens hjælper Horsens" til at tilbyde eller efterlyse en hjælpende hånd.

Sådan gør du corona-rent derhjemme

Lisbeth Kirkegaard fra Horsens Rengøring har udarbejdet en kvik-guide, der kan hjælpe dig med at gøre ordentligt rent derhjemme, så corona-virus får svære betingelser for at sprede sig.

Her er den korte version. Den udvidede liste kan ses på virksomhedens hjemmeside, www.rengøringsbutikken/blogs/rengoringstips

1:

Først foretages en grundig og systematisk rengøring af hjemmet, dvs. alle vandrette og lodrette flader aftørres med universalrengøring.

Husk at anvende handsker og husk at skifte vand, klude og mopper undervejs.

Sengetøj, håndklæder o.l. skiftes.

2:

Dernæst foretages en systematisk desinficering af overflader. Horsens Rengøring anbefaler et produkt på sprayflaske, og at man følger butikkens udvidede tjekliste til desinficering af hjemmet, så man husker alle nødvendige skridt.

Alle klude og mopper vaskes efterfølgende ved minimum 80 grader.

Alt beskidt tøj, håndklæder og sengetøj vaskes.

Stil sæbe og køkkenrulle til aftørring af hænder frem i bryggerset, hvis der er håndvask. Alternativt stilles en hånddesinfektion frem.

Gør det herefter til en regel, at hænder vaskes eller afsprittes som det første, når man kommer hjem. Dørhåndtag og blandingsbatteri desinficeres derefter.

Bor du i hus, så husk at desinficere håndtag og låg på affaldsbeholderne, hver gang de er blevet tømt.

Husk rengøring og desinficering af din bil på samme måde.

Læg evt. engangshandsker i bilen til brug, når du handler eller er i andre dele af det offentlige rum.

Følg i øvrigt Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Sundhedsstyrelsens fem anbefalinger

1: Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.

2: Host eller nys i dit ærme - ikke dine hænder.

3: Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt.

4: Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen.

5: Hvis du er ældre eller kronisk syg - hold afstand og bed andre tage hensyn.

Kilder: Horsens Rengøring, www.rengøringsbutikken.dk og sundhedsstyrelsen.dk

Lisbeth Kirkegaard har udarbejdet en guide til effektiv rengøring, som alle kan følge, hvis de vil sikre sig bedre mod corona-smittefaren. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Kirkegaard har udarbejdet en guide til effektiv rengøring, som alle kan følge, hvis de vil sikre sig bedre mod corona-smittefaren. Foto: Søren E. Alwan . Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Kirkegaard har udarbejdet en guide til effektiv rengøring, som alle kan følge, hvis de vil sikre sig bedre mod corona-smittefaren. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Kirkegaard har udarbejdet en guide til effektiv rengøring, som alle kan følge, hvis de vil sikre sig bedre mod corona-smittefaren. Foto: Søren E. Alwan
Lisbeth Kirkegaard har udarbejdet en guide til effektiv rengøring, som alle kan følge, hvis de vil sikre sig bedre mod corona-smittefaren. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce