Annonce
Horsens Posten

Disse film hittede i Horsens: Godt biograf-år i vente

Biografåret 2020 er blevet skudt i gang med den store film om Første Verdenskrig, "1917". Foto: Nordisk Film
Den danske "Ternet Ninja" blev biografårets helt store sællert. Megascope trak stort publikum til en række film. Januar bliver en stor filmmåned, forudser direktør.
Annonce

Horsens: Det er en tilfreds direktør Erling Kræmmer, der ser tilbage på biografåret 2019 i Horsens. 230.000 var igennem billetsalget hos Megascope. Det er en anelse flere end i 2018.

200 premierefilm var på programmet i 2019, og 2020 tegner allerede godt med Frost 2, som havde julepremiere, og en række storfilm, fortæller han.

Syv film satte sig på 32 procent af billetsalget i 2019. To publikums-succeser fra 2018 fortsatte i de første måneder af 2019.

Det var "Bohemian Rhapsody" og "A Star is Born".

"Ternet Ninja" blev i Horsens som i det øvrige Danmark årets mest sete film. Faktisk blev Anders Matthesens film den mest populære danske film i 25 år med 857.818 solgte biografbilletter.

"Jagtsæson", "Avengers" og "Ser du månen, Daniel" var også på hitlisten. Horsens var det første sted, hvor Daniel Rye selv var til stede for at præsentere filmen. "Løvernes Konge" havde et godt tag i publikum, og det samme har "Star Wars: The Rise of Skywalker", som fortsætter ind i det nye år.

Januar bliver en stærk måned i biografen.

Erling Kræmmer, direktør

Annonce

Stærk start på 2020

- Januar bliver en stærk måned i biografen, forudsiger Erling Kræmmer.

Han har store roser til den spritnye film om Første Verdenskrig, "1917", som også er faldet i anmeldernes smag. 6. januar var der premiere på "De Forbandede år" med Jesper Christensen og Bodil Jørgensen i hovedrollerne. Man gennemlever Anden Verdenskrig gennem en families øjne i Anders Refn-filmen. Og sidst i januar kan de mange fans af Frank Hvam og Casper Christensen se frem til "Klovn the Final".

I april venter den 25. James Bond-film "No Time to Die", hvor James Bond får brudt det stille liv på Jamaica, som han har trukket sig tilbage til efter endt tjeneste. Det er en jubilæums-film, der er stor interesse om.

Senere på året bliver der premiere på "Marco-effekten", hvor Ulrich Thomsen har afløst Nikolai Lie Kaas som Carl Mørck. Også en film, som vil være populær blandt publikum. Og de nævnte film er blot et lille udpluk af de mange film, som forventes at trække et stort publikum.

Annonce

Mere lys - mindre energi

Nyhederne foregår ikke kun på lærredet. Der sker også tekniske forbedringer fra årets start, kan Erling Kræmmer fortælle.

I løbet af januar bliver der installeret en ny teknik, som vil giver et kraftigere lys i de to store sale. Samtidig kan han glæde sig over, at systemet bruger langt mindre energi.

Og så er en biograf jo ikke bare til film. Som i 2019 vil der i Megascope blive holdt foredrag, udlejet mødelokaler og auditorier til skoler, foreninger og erhvervsliv, som sætter pris på stort lærred, rummelige forhold og god lyd.

Der er også store forventninger til filmen "Klovn - The Final", der får premiere 30. januar. Foto: Nordisk Film
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Elbobladet

Mini med maxi køreglæde

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Anne Dorte Michelsen - solo

Horsens Posten

Biblioteket: Vild med kaniner

Annonce