Annonce
Horsens Posten

Dyrskuet inviterer: Påskesjov for hele familien

Rasmus Trangbæk kendt fra den store bagedyst skal bage John Dillermand-kage. Pressefoto
Der er mulighed for John Dillermand-roulade og aktivitet i Bygholm Park i påsken.

Horsens: Vi savner at kunne lave aktiviteter for hele familien.

Sådan lyder fra Horsens Dyrskue & Madmarked, og derfor inviterer folkene bag til påskesjov for hele familien, på nettet og på legepladsen i Bygholm Park.

- Vi er så ærgerlige over, vi ikke fik mulighed for at holde vores store arrangement sidste år og er nu derfor ekstra glade for at kunne præsentere sjove aktiviteter for børn og deres familier, så man har noget ekstra at samle sig om i påsken, fortæller projektkoordinator Thea E. S. Nielsen i en pressemeddelelse.

Annonce

Roulade med Dillermand

Den første fælles påskeaktivitet finder sted fredag den 2. april kl. 13.

Her kan alle være med til en såkaldt bake-along med Rasmus Trangbæk. Han er kageentusiast og er kendt fra Den Store Bagedyst.

Det foregår online via Horsens Dyrskue & Madmarkeds Facebook-side. Man går ind på siden den 2. april kl. 13, hvor der bliver livestreamet fra køkkenet.

Inden da bliver der lagt en ingrediens- og materialeliste på hjemmeside og Facebook-side, så man kan være klar, når starten går. Det er en John Dillermand-roulade, der er på programmet.

De to efterfølgende dage, lørdag og søndag 3. og 4. april, kan familien tage en tur udendørs til skattejagt på legepladsen i Bygholm Park.

Lørdag er det kl. 9, og søndag  er det kl. 16.

Her kan man se, om man kan finde alle de dyr, der er blevet gemt, og man kan være heldig også at finde et lille påskeæg.

Derudover kan man påsken igennem være kreativ ved at gå ind på dyrskuets hjemmeside, www.dyrskuet-horsens.dk og få inspiration til sjove og kreative ting, man kan lave sammen hele familien..

Her bliver der lagt op til, at man kan lave sin egen version af et dyrskue, ud af genbrugsmaterialer som æggebakker, mælkekartoner og papruller.

Man kan desuden spidse farveblyanterne og komme med et bud på en plakat til årets Børnedyrskue med 4H.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce