Annonce
Horsens

Efter den katastrofale brand i 2018: 15 moderne boliger har rejst sig på Enghaven i Søvind

- Selv om man er skæv, kan man godt hænge lige, lød det på turen rundt i Vendepunktet, som blev indviet tirsdag i Søvind. Flere end 100 var mødt op. Foto: Søren E. Alwan
Beboerne rykkede ind kort før jul, og tirsdag var der officiel indvielse af Vendepunktet på OK-Centret Enghaven i Søvind. Flere end 100 var med til at råbe hurra for nybyggeri.
Annonce

Søvind: Beboere, pårørende og personale glemmer aldrig søndag aften 22. juli 2018.

Da brændte en betragtelig del af OK-Centret Enghaven og efterlod de nærmeste involverede i chok - og med en opgave af de store at løse på få timer og dage. 20 af 56 psykisk sårbare beboere på centret i Søvind kunne se deres lejligheder forvandlet til "gabende tommer huler - sodede og brandhærgede", som det stod at læse i Folkebladet dagen derpå.

Branden for halvandet år siden var et naturligt tema, da flere end 100 mennesker tirsdag var samlet på Enghaven, men det var også en glædens dag. For ud af tristessen er kommet 15 moderne to rums-boliger, mere rummelige gangarealer, opholdsrum, køkkener med mere.

Beboerne rykkede ind i Vendepunktet 16. december 2019. Tirsdag blev den genopståede afdeling så indviet officielt med taler, musikalske indslag, borgmesterbesøg og lagkage til håndværkere, ansatte, beboere, pårørende og ledelsen fra OK-Fonden, der driver stedet. Og så var der ellers rundvisning - i behørig respekt for dem, der bor der. For de er ikke vant til så meget ståhej.

OK-Fonden

OK-Fonden driver - inklusive det socialpsykiatriske bosted Enghaven - et hospice, 11 psykiatriske bo- og behandlingssteder, to socialøkonomiske virksomheder og 16 plejecentre landet over. Derudover administrerer OK-Fonden 1300 boliger, som de selv har opført - blandt andet 480 boliger fordelt på 29 seniorbofællesskaber.

OK-Fonden beskæftiger cirka 2100 medarbejdere og er en dansk erhvervsdrivende fond, som arbejder på almindelige markedsvilkår. Økonomiske overskud investeres direkte i udvikling af velfærdsløsninger.

Der er tale om en non-profit omsorgsorganisation, som arbejder for, "at mennesker kan forfølge deres drømme og leve livet - hele livet".

Kilde: ok-fonden.dk

Annonce

Plads til 54 beboere

De brandramte beboere har været genhuset i den gamle Elbæk Højskole, mens nybyggeriet har rejst sig.

Før var der 56 beboere i Søvind, nu er tallet 54. I alt er der nu 104 under Enghavens vinger - fordelt på flere lokationer. Det er kvinder og mænd, unge og ældre, der har psykiske diagnoser og har behov for hjælp til at bedre liv.

Enghaven er fra 1975, men også de rum, som ikke var berørt af branden, fremstår velholdte. De er løbende shinet op, fortæller chef Anette Lassen Jensen.

Annonce

Cathrine viser frem

Administrerende direktør for OK-Fonden, Ulrik Ahrendt-Jensen, var med på rundvisningen.

- Jeg bli'r rørt af at se forældre og bedsteforældre komme på besøg. Jeg har selv en søn på ni år, der er autist og måske får brug for sådan et tilbud her, siger han.

Tidligere beboere i OK-Fondens tilbud arbejder nu som chauffører for fonden - på helt almindelige arbejdsvilkår. Og det er netop et mål at lave tiltag, der bringer beboerne tilbage på for eksempel arbejdsmarkedet. I det hele taget at give dem nogle sejre i livet.

Brand på Enghaven i 2018

20 beboere mistede deres lejlighed ved en brand på OK-Centret Enghaven 22. juli 2018.

Murstensvægge mellem lejlighederne stod stadig, men ellers var afdelingen Vendepunktet udbrændt.

Alle beboere og 20 ansatte måtte evakueres i forbindelse med branden og sov på Hotel Opus i Horsens. 36 af de 56 beboere kunne dagen efter vende tilbage til de lejligheder, der ikke tog skade.

De øvrige har boet på den gamle Elbæk Højskole frem til 16. december 2019.

Sydøstjyllands Politi er overbevist om, at branden var påsat, og en person var sigtet i sagen. Den blev frafaldet, og sagen blev lukket omkring årsskiftet 2018/19.

Ingen kom noget fysisk til ved branden.

Det var stort for et band bestående af primært beboere på OK-Centret Enghaven at optræde med tre sange ved indvielsen. - Og vi tager gerne ud og spiller, lød meldingen efter klapsalverne. Foto: Søren E. Alwan
OK-Fonden driver blandt andet Enghaven i Søvind, hvor 15 nye boliger har rejst sig efter en brand i 2018. Foto: Søren E. Alwan
- I er seje, lød det fra Enghaven-chef Anette Lassen Jensen i talen til alle fremmødte tirsdag eftermiddag. Foto: Søren E. Alwan
En af beboerne, Cathrine, viste sin lejlighed frem under rundvisningen. Hun ville bare ikke fotograferes, slog hun fast. Foto: Søren E. Alwan
Sådan så OK-Centret Enghaven i Søvind ud dagen efter en brand søndag 22. juli 2018. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Michael Brostrøm, formand for Enghavens bestyrelse og næstformand i OK-Fonden, fortalte om chokket 22. juni 2018, da mange lejligheder brændte - og glæden ved at se nyt rejse sig. Foto: Søren E. Alwan
Borgmester Peter Sørensen var i mailkontakt med ledelsen på Enghaven allerede på natten for branden i Søvind. Han kender en af beboerne på stedet personligt. Foto: Søren E. Alwan
Afdeling Vendepunktet i OK-Centret Enghaven blev indviet tirsdag. Foto: Søren E. Alwan
Afdeling Vendepunktet i OK-Centret Enghaven blev indviet tirsdag. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Næste sæson er på plads: Seniorteatret præsenterer forbudte sange, velkendte kunstnere og et knald af en nytårskoncert

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce