Annonce
Horsens Posten

Følg Herman Bangs barndoms-spor gennem Horsens

Herman Bang blev født på Als i 1857 og endte sine dage i USA i 1912. En del af sin opvækst tilbragte han i Horsens, hvor hans far var præst ved Vor Frelsers Kirke. Tiden i byen satte sig spor. Spor, som også førte ind i Bangs berømte romaner og noveller. Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Horsens: Stjerne og kendis er et par ord, man måske ville sætte på den berømte forfatter og journalist Herman Bang, hvis han levede i dag. Horsensianer er også et bud.

Hvad mange måske ikke ved er, at Bang, der skrev banebrydende værker som "Håbløse Slægter" fra 1880 og "Stille Eksistenser" i 1886, boede en stor del af sin barndom i Horsens, og historien om den periode i hans liv griber Horsens Museum nu fat i.

Det kommer til at ske med en af museets ofte velbesøgte byvandringer, hvor museumsinspektør Anne Katrine Nagel fører an på en tur i Herman Bangs fodspor.

"Herman Bang boede som barn i Horsens fra 1863 til 1872, da hans far var præst ved Vor Frelser Kirke. Senere brugte han mange af sine erindringer herfra i sit store forfatterskab. Men hvad var det for en by, Herman Bang oplevede? Hvilke steder gjorde så stort indtryk på ham, at han, selv efter mange år i København og flere udenlandsophold blev ved med at vende tilbage og bruge byen og dens mennesker som inspiration," lyder det i oplægget til byvandringen, der finder sted 6. oktober.

Arrangementet begynder kl. 16.30 ved Søndergade 41. Det er gratis, men tilmelding på tlf. 76 29 23 50 er nødvendig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce