Annonce
Horsens Posten

Familiefar fik nok af skærmtid og forbud - nu planlægger han 50 spilcentre landet over

Michael Mikkelsen er indehaver af Spwn - et esportcenter, der åbner i Rædersgade 1. oktober. Han er også familiefar, og det var de to teenagesønner, der fik ham til at tænke i et liv som selvstændig og indehaver af Spwn, der har store vækstplaner. Foto: Lin eKyed
Michael Mikkelsen forstår i dag langt bedre sine egne teenagedrenge, når de kaster sig over gaming. Men for at nå dertil skulle der forbud, skærmtid og en del spørgsmål til. Nu har han åbnet esportcenter nummer tre ud af sit mål på 50.

Horsens: Michael Mikkelsen er på vej ind i Spwn - et kommende esportcenter, der åbner i Rædersgade 1 på hjørnet til Allégade 2. oktober.

Centret er det tredje af slagsen, og går det efter planen, vil 50 lignende centre skyde op rundt i landet inden for de nærmeste år.

Men hvordan kan en familiefar med 30 års marketing- og salgserfaring pludselige slippe et fuldtidsjob og kaste sig ud i gaming-centre uden at kende til esport eller teknikken bag.

Annonce

Her er historien om 55-årige Michael Mikkelsen, der en dag fik nok af sine computerglade børn og deres trang til at sidde indenfor hver for sig for nedrullede gardiner og - hvis det stod til de unge selv - game seks til syv timer i døgnet, uge efter uge.

Ud med firkantet retorik

For at forstå, hvad der fik Michael Mikkelsen til at vove springet og blive selvstændig med esportcentre, skal vi to år tilbage - til familiens villa ved Skanderborg Sø. Her stod Michael Mikkelsen en eftermidags-stund som så mange gange før sammen med sin hustru Anja og talte om husregler - eller nærmere; parret talte om skærmtid for deres to hjemmeboende teenage-drenge, Frederik og Daniel.

- Vi var enige om, at det ikke nytter noget at fortælle dem, at de får firkantede øjne af alt det spil, og at der lugter fælt på værelset efter seks timers spil for nedrullede gardiner. De hører det ikke, og vi kommer ingen vegne med forbud og den evige bekymring, siger Michael Mikkelsen.

Den dag besluttede de sig derfor for at gøre noget helt andet.

- Vi var kommet dertil, hvor vi egentlig bare gerne ville vide og lære, hvorfor det her spilunivers var så pokkers interessant - og ikke mindst, hvad det giver dem. Vi begyndte at spørge ind til vores drenge med oprigtig interesse, fortæller han.

Annonce

Væk fra sumpen

Ud af den skærpede interesse og adskillige snakke med børnene fik forældrene de næste mange måneder mere indsigt i, hvad der foregik på drengeværelserne.

- Kommunikation, samarbejdsevner, hurtige analyser og taktik på ret højt plan. Jeg blev overrasket, da jeg lige kom et spadestik dybere i deres spilunivers. Det er en ret fascinerende verden med en høj grad af kompleksitet. Pludselig gik det op for os, hvad det er, der driver vores drenge, og hvad de kan bruge alle døgnets timer på, hvis de fik lov, siger Michael Mikkelsen.

Men der var stadig en ting, der, ifølge Michael Mikkelsen, manglede i hans teenagebørns  verden.

- Jeg tænkte, at der var basis for at tilbyde et fællesskab. Gamere har også brug for at mødes og føle et fællesskab. Det tror jeg på.

- Desuden har unge spillere brug for struktur og en tråd i det, de arbejder så seriøst med hver dag efter skole, forklarer Michael Mikkelsen.

I første omgang handlede det for ham om at få sine drenge op og ud af det, han kalder sump-gaming.

- Sump-gaming er en autopilot-agtig ageren - man glider fra spil til spil uden stop. Det tjener intet formål for den unge, siger Michael Mikkelsen.

Han talte dernæst med sine sønner om, at han gerne ville hjælpe dem med at se deres gaming som en sport med et mål.

- Deres spil kræver en vis form for systematisering, og her kunne jeg måske hjælpe, fortæller han.

Annonce

Øjnede en løsning - og et firma

Michael Mikkelsen øjnede dermed en rimelig løsning på det dilemma og den bekymring, han og hustruen havde talt en del om.

Familien aftalte derfor, at der skulle ske noget med de mange alenetimer, der blev brugt på drengeværelserne hjemme i villaen. Samtidig så Michael Mikkelsen en forretningsmulighed for sig.

- Vi kan alle blive enige om, at det er fint at se landsholdet spille derhjemme. Men man får ikke nødvendigvis gåsehud af det. Det gør man til gengæld, når man står sammen med tusindvis af andre mennesker i Parken.

- Den følelse fortjener de unge gamere også - at opleve alt det nonverbale og have en stærk fællesskabsfølelse og at kunne give hinanden et skulderklap, når tingene lykkes, siger Michael Mikkelsen.

Han viser denne formiddag rundt i det kommende Rædersgade-center, som med tiden skal fyldes med 100 spilcomputere. Indtil videre har han blot kunnet få 50 hjem grundet de aktuelle leveringsudfordringer på globalt niveau.

Annonce

Forretningsmand og far

Både penge og tid er siden 2019 blevet lagt i Spwn, som firmaet og centrene hedder. Michael Mikkelsen håber nu, at hans forretning holder.

Spwn er en forkortelse af ordet spawn, der inden for spilleverdenen betyder det sted, hvorfra alle spillere begynder deres runde.

Jeg er forretningsmand - helt klart. Men jeg er også familiefar, og firmaet er et resultat af snakke i vores familie og et dybtfølt ønske om at skabe nogle fornuftige rammer for mine egne børn.

Michael Mikkelsen

Michael Mikkelsen forklarer, at han tror så meget på sin firma-idé, at han har valgt at være selvstændig på fuld tid.

I dag trækker han på sine mange års erfaring med salg og marketing, når centre skal findes, og målgruppen skal gøres opmærksom på Spwn.

- Jeg er forretningsmand - helt klart. Men jeg er også familiefar, og firmaet er et resultat af snakke i vores familie og et dybtfølt ønske om at skabe nogle fornuftige rammer for mine egne børn, siger Michael Mikkelsen, der har allieret sig med mennesker, der er inde i selve gaming-verdenen. Selv tager han sig så af alt det andet, forklarer han.

Annonce

Først et testcenter

Den første Spwn  er etableret i Skanderborg. Det fungerer i dag som et testcenter, og det er herfra, forretningsmodeller og ideer udspringer og overføres til de afdelinger, der åbner.

- Vi tester udstyr, og vi ser på, hvad der skal til for at skabe gode spilrammer, fællesskab og sammenhold blandt firmaets målgruppe, primært de 17-29-årige, fortæller Michael Mikkelsen.

- Jeg møder mange forældre, der er lidt ambivalente, når de tager deres unge med hen til Spwn i Skanderborg - eller til centret i Kolding, hvor vi senest er åbnet. Jeg hører ofte "er det nu godt". Og jeg svarer altid:

- Ja, det er godt, for her er der mulighed for, at man som forælder kan være med til at strukturere indholdet og det antal timer, den unge skal spille - hvis man som forælder synes, der er behov for det.

Michael Mikkelsen forklarer, at centrene har esport-instruktører tilknyttet, og der er mulighed for undervisning. Den styring kan, mener han, også være med til at skabe et mere tydeligt formål med gaming-sporten.

- På den måde bliver esport sat i faste rammer, som så meget andet sport jo også er, siger Michael Mikkelsen.

Annonce

Men ingen græsslåning

Tilbage i hjemmet i Skanderborg gamer begge sønner i dag fortsat - nu primært i Spwn med to timers dagligt spil i gennemsnit og med tid til en times sjov og ballade bag skærmene derhjemme. Den ældste søn er blevet elitespiller, og det kræver mere træning. Men det slår ikke familiefaderen ud.

- Som elitespiller kræver det, at man  bruger lidt mere tid foran skærmen, sådan er det. Men også den tid er sat i ramme, og begge vores drenge trives - præcist som vi forældre - med de nye regler og rammer. Vi har i hvert fald ikke fået nogen klager fra ungerne, siger Michel Mikkelsen.

Om det så med tiden også bliver lettere at få drengene til at slå græsset, er han dog meget i tvivl om.

- Jeg er faktisk slet ikke sikker på, at vi lykkes med den del, selvom det kun tager et kvarter. De er jo teenagere - de fleste forældre ved, hvad jeg mener, ik', siger Michael Mikkelsen.

Jeg møder mange forældre, der er lidt ambivalente, når de tager deres unge med hen til Spwn i Skanderborg - eller til centret i Kolding, hvor vi senest er åbnet. Jeg hører ofte "er det nu godt".

Michael Mikkelsen






Annonce
Annonce
Horsens Posten

Vejarbejdet er slut på en af de mest trafikerede veje i Horsens: Fri bane på fire spor

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Loge i Horsens har fået ny ledelse

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Ved du ikke, hvad du skal lave med børnene i efterårsferien? Her er en kæmpe guide til, hvad der sker i Horsens

Horsens Posten

Masser af liv på banen og tilskuerpladserne: Her er vinderne af skolefodboldturneringen 2021

Horsens Posten

Små trekanter skal sprede glæde i gaden - men det trækker ud

Horsens Posten

Så er det nu, Horsens - hvem vil du indstille til Byens Bedste?

Horsens Posten

Hav indflydelse på Horsens' skulpturelle fremtid

Horsens Posten

Horsens mister to skobutikker: Den ene er lukket - den anden er på vej til det

Horsens Posten

Facebook-trold chikanerer Bytorv Horsens - stjæler profilbillede og indhold

Horsens Posten

Klumme: Bare rolig - der er stadig varer på hylden, men måske kan du ikke lige få den kjole, du havde udset dig

Horsens Posten

Så åbner vi for indstillinger til Byens Bedste - brug dette skema

Horsens Posten

Så går vi i luften: Indstil dine favoritter til Byens Bedste 2021

Horsens Posten

Se foredrag i naturvidenskab fra Aarhus Universitet

Horsens Posten

- Når jeg står her, hvor jeg er nu, fatter jeg ikke, hvor tiden er blevet af

Horsens Posten

Horsens' eneste vaccinationscenter er lukket: Nu kan du blive vaccineret blandt Blædel-krimier og kulturkanoner

Horsens Posten

En smadret hånd førte dem sammen: Lotte havde brug for hjælp til administration -  Tanja havde brug for et fleksjob

Horsens Posten

Ugens anbefaling: Et besøg på og langs Horsens Fjord

Horsens Posten

Derfor er kommunalvalg vigtigt - læs om det i Horsens Posten

Horsens Posten

Han er selvstændig med to forretninger - nu åbner Abdul sin tredje og denne gang i Horsens-midtby

Horsens Posten

Nyt takeaway-sted på vej - der er ifølge indehaverne tale om juices, sandwiches og super service

Horsens Posten

Olivias far får fremtidens madtjans på Gasvej: Muligheder og en fed legeplads lokkede

Horsens Posten

- Min oplevelse var, at portvin var sådan noget, der lå i mormors skab - nu kan jeg finde på at købe en flaske til 1000 kroner

Horsens Posten

19-årige Clara og pigespejderne løb med stor pris

Annonce