Annonce
Horsens Posten

Fra biblioteket: Månepaladser, genlæsning og en flyvende dreng

Paul Auster er blevet genlæst. Blandt andet om bogen, hvor man lærer metoden til at flyve. Foto: Horsens Bibliotek
Er bøger helt de samme, når man læser dem igen efter mange år? Biblioteket introducerer til den amerikanske forfatter Paul Auster, hvis bøger er en genlæsning værd. Også efter 20 år
Annonce

Bøger: Det er sjældent, jeg genlæser. Både fordi der er nyt at læse, men også fordi en bestemt bog hører en bestemt tid til. Og man skal ikke lægge sig ud med tiden. Eller skal man? Jeg tog chancen, sådan lidt i hvert fald, da jeg genlæste den amerikanske forfatter Paul Austers roman Moon Palace.

Sidst jeg læste den, for over tyve år siden, brændte solen hårdt på skuldrene, mens bølgerne skvulpede op over stranden i Collioure og fint sand klistrede til huden – det virkede sært, når jeg nu befandt mig et helt andet sted, nemlig i en lejlighed i New York med talrige papkasser fyldt med bøger og den fascinerende Marco Stanley Fogg, hastigt og insisterende i færd med at afvikle sit liv.

Annonce

Én bog, flere historier

Stephen King har i sin bog On Writing beskrevet, hvordan bøger netop tillader os at rejse i tid og sted på den måde. Og det gjorde jeg vel også, da jeg senere genlæste Moon Palace; jeg rejste tilbage til Collioure, men læste samtidig bogen fra et helt nyt sted – ét med børn, bekymringer og brun labrador. Dengang læste jeg den som en kærlighedshistorie om Marco og Kitty, men tyve år efter er det tydeligt, at den historie kun er en ramme omkring historien om Thomas Effing og Julian Barber.

En historie, i en historie med en historie indeni. Den slags er klassisk Auster. Det samme gælder de tilfældigheder, som ikke kun skaber historien, men paradoksalt nok også ordner den. Man kan føle sig som en kodebryder, for næsten alt betyder noget; hold øje med navne, med motiver som for eksempel månen i Moon Palace eller med de fraværende fædre flere steder i forfatterskabet. Det er nøgler, der låser bøgerne op.

Annonce

Et manuskript som blev væk

Paul Auster voksede op i Newark, New Jersey. Efter high school flakkede han rundt i Europa og skrev et manuskript, som - meget austersk - blev væk. Han vendte tilbage til Amerika, læste på Columbia University, havde småjobs på blandt andet en olietanker, og rejste så til Frankrig, hvor han levede en årrække af at oversætte og skrive digte. Efter sin tilbagevenden til Amerika tog han hul på prosaen, underviste på Princeton og debuterede med en slags erindring, nemlig den roste Opfindelsen af ensomhed.

Forfatterskabet rummer digte, essays, romaner og filmmanuskripter, og det kan lyde som om, det er højpandet og intellektuelt. Det er det nok også, men bøgerne er først og fremmest kloge, medrivende fortællinger, drillende og tankevækkende. En slags Jules Verne med et ekstra lag af psykologisk og filosofisk indsigt.

De tre bøger, som udgør New York Trilogien fra 1987, er Austers gennembrud, men ikke den oplagte indgang. Bøgerne er mere stilistiske end senere romaner, og selv om der er et dybt sug i deres bøjede universer, er de ikke så tilgængelige som de senere romaner. Her kommer fire favorit-bøger.

Annonce

Ensomhed, kinesiske æsker, bomber og flyvende børn

I 1982 forsøger Auster med Opfindelsen af ensomhed at genskabe sin fars liv, da denne pludselig dør. Det er en slags rekonstruktion, der, de bedste steder, gnistrer i skarpe erindringsglimt. Bogen må være Austers mest private, og dens emne er universelt, for hvordan holder vi på dem, vi mister?


Med Moon Palace fra 1989 får vi et sprudlende og bevægende fortælling, en kinesisk æske med kinesiske Kitty Wu som en sjælden perle.

Morten Walther Rasmussen


Med Moon Palace fra 1989 får vi et sprudlende og bevægende fortælling, en kinesisk æske med kinesiske Kitty Wu som en sjælden perle. Kernen er historien om Marco Stanley Fogg (et respektfuldt nik til Jules Vernes Phileas), der leger med grænserne for et liv, oplever stor kærlighed, et ubrydeligt venskab (vennen der huser Fogg hedder selvfølgelig Zimmer) og ad omveje kommer til at kortlægge en fortid, der slet ikke er hvad han forventede.

Holdt i en mere realistisk tone er Levithan fra 1992 om Benjamin Sachs, som rejser rundt i Amerika og sprænger kopier af Frihedsgudinden i stykker med bomber. Han er utilfreds med social ulighed og det politiske klima generelt. Det er en roman man skal læse for dens fine portræt af et venskab og for Sachs’ gradvise radikalisering. Men også for et plot, hvor fortælleren er under tidspres for at fortælle sin historie…

”Hvis du bliver her, vil du være død før vinteren er omme. Hvis du kommer med mig, lærer jeg dig at flyve.” Sådan siger den gådefulde Master Yehudi til forældreløse Walt tidligt i Mr. Vertigo fra 1994. Det bliver starten på en rejse gennem Amerika i starten af 1900-tallet, hvor vi møder Ku Klux Klan, mafiaen og lærer om metoden, der får børn til at flyve – og selv om den metode (den indbefatter levende begravelse og lynnedslag) næppe finder vej til børnebiblioteket i Horsens, virker det som den mest naturlige ting i verden, da Walt the Wonder Boy letter.

Annonce

Vi regner med Terry Gilliam

Mr. Vertigo er Austers mest filmiske roman, og film har da også altid interesseret Auster. Tydeligst kommer det til udtryk i Illusionernes bog, hvor fortælleren møder en forsvundet stumfilmsinstruktør. Men filmatiseringerne af Austers egne bøger er få. Vi fik Tilfældets Musik med en sublim James Spader, og Paul Auster har selv skrevet manus til og instrueret en håndfuld film, men at ingen har lavet Mr. Vertigo, er svært at forstå. Heldigvis er der rygter om, at ex-Monty Python Terry Gilliam vil lave filmen, og det er svært at forestille sig en instruktør, som er bedre egnet. Det skulle da være Christopher Nolan, der allerede har erfaring med bøjede universer.

Annonce

Hvordan var det med tiden?

I vores køkken hænger et foto fra den ferie, hvor jeg første gang læste Moon Palace; dér og dengang er den bog, som samtidig nu og her står inde på reolen. Den binder tingene sammen, selv om det er en anden bog i dag, og forfatteren er den samme; en forførende historiefortæller, der på én gang er gådefuld og krystalklar når det kommer til at fremstille mennesker. Både når vi er sammen og når vi er allermest alene. Hans bøger og film er et skatkammer og findes på dit lokale bibliotek. Det er der, hvor en bog aldrig er helt den samme,  som sidst du læste den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Forfattere sender julehilsner

Annonce