Annonce
Horsens Posten

Fra kartotekskort til digitale bøger

Biblioteket har fået et væld af nye opgaver, såsom undervisning af borgere i digitale potentialer, foredragsvirksomhed, udstillingsrum for lokale kunstnere, børnehaver og teatre, og der er i de senere år blevet integreret nye funktioner som lege, studie- eller møderum, cafeområder og plads til bræt- og computerspil. Her er det Sørens Safari Show, der er på besøg. Arkivfoto: Søren E. Alwan.
Annonce

I anledningen af Horsens Biblioteks 150 års jubilæum tager vi et kig både frem og tilbage i bibliotekshistorien.

Folkebiblioteket står overfor store udfordringer og forandringer. Det digitaliserede samfund har for længst udvandet den traditionelle bog som bibliotekets vigtigste og eneste medie. Biblioteket er ikke længere blot et katalogiseret samlingssted for trykte dokumenter. Det er også et samlingssted for borgere, der ikke nødvendigvis skal låne bøger eller have hjælp til deres skønlitterære dannelse eller for den sags skyld have hjælp til at finde relevante fagbøger.

Biblioteket som institution har, ligesom samfundet generelt, ændret sig markant gennem de sidste 150 år. Arkivfoto: Morten Marboe
Annonce

Nye veje for biblioteket

Biblioteket har fået et væld af nye opgaver, såsom undervisning af borgere i digitale potentialer, foredragsvirksomhed, udstillingsrum for lokale kunstnere, børnehaver og teatre, og der er i de senere år blevet integreret nye funktioner som lege, studie- eller møderum, cafeområder og plads til bræt- og computerspil. Biblioteket er altså ikke længere udelukkende et dannelsesrum i ordets klassiske betydning. Bibliotekerne er blevet til urbane forsamlingshuse i et hyperkomplekst samfund, hvor der ellers er langt i mellem frirum til bare at fordybe sig eller indgå i ikke-digitale fællesskaber.

Annonce

Horsens Bibliotek tager form

Men for 150 år siden så verden noget anderledes ud. I 1869 var biblioteker for almindelige borgere noget ganske nyt. I Horsens blev Arbejderbogsamlingen etableret med 843 donerede bind, og det blev for første gang muligt at låne bøger gratis. Gennem tiden er bogsamlingen dog vokset betydeligt og har flyttet adresse flere gange. Senest i 1988, hvor biblioteket fik sin nuværende placering i Tobaksgården.

Biblioteket som institution har, ligesom samfundet generelt, altså ændret sig markant gennem de sidste 150 år. Kartotekets kartonkort er blevet afløst af et digitalt søgesystem, og samlingen er undervejs blevet udvidet med aktuelle medier i takt med den teknologiske udvikling. Og nu behøver man ikke engang at gå på biblioteket for at låne en bog; man kan låne, læse eller lytte til tusindvis af bøger via bibliotekets digitale platform, eReolen.

Annonce

Forandring og frirum

Men selvom man ikke behøver at gå på biblioteket for at låne bøger, så synes vi, at du skulle tage at kigge forbi alligevel. For biblioteket er meget mere end analoge og digitale bøger. Biblioteket er et forsamlingshus med plads og rum til fællesskab bundet sammen af kulturen. Bibliotekets virke følger med tidens tendenser, men det står samtidigt som en klippe for kommunens borgere. Biblioteket er et fristed for alle uanset alder. Et fristed, hvor du er med til at skabe rammerne, ligesom byens borgere gjorde det i 1869, da de uselvisk donerede bøger til fællesskabet.

Annonce

Vi fejrer vores fælles bibliotek

Derfor fejrer vi år gennem et omfattende jubilæumsprogram, ikke kun det moderne og nyindrettede folkebibliotek i Horsens. Nej, vi fejrer også via bibliotekets jubilæumsudstilling, som er blevet til i samarbejde med Danmarks Industrimuseum, begyndelsen i 1869 og de mange ildsjæle, der har holdt faklen tændt for folkebiblioteket og dannelsen gennem årene. Her kan du tage med os på en tidsrejse gennem 150 års historie om vores alle sammens folkebibliotek – fra den spæde start i 1869 med en lille bogsamling til det moderne forsamlingshus, som biblioteket er i dag.

Vi mødes på biblioteket!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Skovbørnehave på vej

Annonce