Annonce
Horsens Posten

Fra sangstjerne i Kina til sosu-medarbejder i Horsens

Gail elsker at hjælpe ældre mennesker. Foto: Horsens Kommune
Det stod ikke lige skrevet i stjernerne, at Gail skulle arbejde som SOSU-hjælper i Horsens. Men et møde med en dansk mand i Kina vendte op og ned på hendes liv.
Annonce

Horsens: Da filippinsk-fødte Gail Laursen i 2002 mødte sit livs kærlighed i Kina, var hun i fuld gang med en sangkarriere, der blandt andet indebar koncerter i Japan og Kina for op til 20.000 tilskuere. Den historie fortælle i en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.

Gail levede livet som sangstjerne i asien på 7. år. Men så en dag mødte hun en mand fra Horsens, der var kontraktansat i Kina - sød musik opstod, og hun måtte tage sit liv op til revision.

- Jeg opgav alt, jeg havde og fulgte med kærligheden til Danmark. Jeg følte, jeg havde oplevet det, jeg skulle. Min mand og jeg ville gerne have børn, og det var for hårdt både at passe sangkarriere og børn. Men det var ikke let at starte forfra i et helt nyt land - i begyndelsen græd jeg hele tiden, siger hun, nu her 18 år efter med et smil på læberne, siger Gail Laursen.

Annonce

Taler mange sprog

Som noget af det første hun gjorde ved ankomst til Horsens, begyndte hun på sprogskole. I forvejen taler hun foruden filippinsk både japansk, kinesisk, spansk og engelsk, så det faldt hende relativt nemt at lære dansk. På 9 måneder tog hun et danskkursus, der var beregnet til at tage 3 år.

Gail elsker at hjælpe ældre mennesker. Foto: Horsens Kommune

Derefter begyndte hun på daghjemmet på Præsthøjgården som afløser, og det skulle vise sig at blive en øjenåbner for en helt ny verden inden for pleje- og omsorgsfaget, som hun hurtigt fandt ud af, lige var noget for hende. Gail besluttede sig derfor for at tage uddannelsen som SOSU-hjælper og allerede inden hun dimitterede, blev hun tilbudt et job på Lindehøj Plejecenter, hvor hun nu har arbejdet i 10 år:

- Jeg elsker at hjælpe ældre mennesker. Det er ligesom at hjælpe mine bedsteforældre. Man kommer jo tæt på beboerne. Nogle er jeg kommet ved i igennem mange år, så det kan godt være lidt hårdt, når man mister dem. Men det giver stor glæde og god samvittighed at kunne hjælpe andre, og jeg kan se, de ældre bliver glade, når jeg kommer, fortæller Gail.

Annonce

En nærværende pleje med hyggestunder

En god pleje for ældre betyder for Gail at kunne give de ældre dét, de har brug for. Hun oplever dagligt, hvordan 5 minutter ekstra kan give rigtig meget glæde. Så når tiden ellers tillader det, sætter Gail sig ned og har en hyggestund med beboerne. Indimellem synger hun også for de dem - det elsker de. Klip fra den såkaldte klippekortsordningen, hvor de ældre kan få 30 min ekstra hjælp om ugen, indgår også som en del af arbejdsdagen:


Det varmer i mit hjerte, at jeg kan se, hvor glade både de ældre og deres pårørende bliver for min arbejdsindsats.

Gail Laursen


- Den ekstra tid bruger jeg for eksempel sammen med den ældre på at købe julegaver. Jeg kommer også hos en dame på 105 år, som jeg har hjulpet med at lære at bruge tablet, så hun kan se og sende billeder til venner og familie, siger Gail.

I det hele taget er det Gail, man går til, når der er noget med teknologi, der driller. Hendes kolleger ved, at hun altid står klar med klar med en hjælpende hånd. På Lindehøj har man et rigtig godt kollegaskab, hvilket også blev tydeliggjort i forbindelse med Covid19, hvor alle var gode til at hjælpe med at bytte vagter med hinanden, så vagtplans-kabalen kunne gå op.

Gail elsker at hjælpe ældre mennesker. Foto: Horsens Kommune

Igennem årene har Gail bygget på sine kompetencer ved at deltage i diverse kurser. Arbejdet som SOSU-hjælper fordrer nemlig brede faglige færdigheder i alt fra dokumentation og velfærdsteknologi til god pleje og omsorg.

Annonce

På rette hylde

Gail syntes især i begyndelse af sin tilværelse i Horsens, at der var lidt stille - sammenholdt med det hektiske liv, hun levede i Asien forud for. Men hun føler, hun nu er kommet på rette hylde, og ønsker ikke at skifte sit nuværende liv ud:

- Det varmer i mit hjerte, at jeg kan se, hvor glade både de ældre og deres pårørende bliver for min arbejdsindsats. Hver eneste dag i 10 år er jeg gået glad på arbejde, slutter Gail med et smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce