Annonce
Horsens Posten

Fredagens coronatal: Nyt testcenter åbner på mandag - få overblikket her

Billedet her er fra det tidligere testcenter på Sandøvej, som lukkede for nogle uger siden til fordel for et nyt på Hattingvej. Kort før det var der åbnet nye centre i Østbirk og Torsted, og nu er turen kommet til Gedved. Arkivfoto: Søren Gylling
Fredag er der registreret syv nye covid-19-tilfælde i Horsens Kommune, og Region Midtjylland har meldt om endnu en åbning af et hurtigtestcenter.

Horsens/Gedved: Horsens Kommune får fra mandag endnu et testcenter, når Falck tager Seminariehallen i Gedved i brug for at tilbyde hurtigtest til områdets indbyggere og dem, der kommer forbi og har brug for et hurtigt testsvar.

Dermed er antallet af testcentre i kommunen oppe på 11: et til PCR-tests, 10 til hurtigtest og to, der tilbyder begge dele under samme tag.

Hurtigtestcentret i Gedved kommer til at have åbent på mandage, onsdage, fredage og søndage fra klokken ni til 19, oplyser Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

Annonce

Hurtigtest er blevet at foretrække for dem, der skal bruge et gyldigt svar i coronapasset uden at skulle vente i omkring et døgn, som man gør med PCR-testen.

Det fremgår også af de daglige opgørelse for Statens Serum Institut, at antallet af PCR-testede er støt dalende. I den seneste uge er der foretaget 10.042 af dem blandt indbyggere i Horsens Kommune. For en måned siden var det tal over 15.000.

Syv nye smittede

I seruminstituttets tal fremgår det også, at der er registreret syv nye smittetilfælde i Horsens Kommune, hvilket er færre end i fire af de foregående fem dage, men i smittetallene for den seneste uge giver det alligevel en lille stigning.

Incidenstallet er nu på 70,5, hvor det for fem dage siden var nede at vende på 54, mens positivprocenten i samme periode er gået fra 0,40 til 0,64.

Der er stadig langt til både automatisk nedlukning af kommunen som helhed og de enkelte sogne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Lærte at flette af købmanden på Endelave:  Nu har Lene demonstreret fletteteknik i mange lande

Annonce