Annonce
Horsens Posten

Frederiks superbil hitter: Hele verden har fået øje på den

Her er både fremtidens og datidens Dodge Deora - begge særprægede og spændende modeller. Foto: Frederik Steve Kristensen
24-årige Frederik Steve Kristensen fra Horsens har altid været optaget af biler og design. Om kort tid begynder han i sit drømmejob.
Annonce

Horsens: Frederik Steve Kristensen, 24 år, fra Horsens har været bidt af biler og design, siden han var ganske lille og begyndte at samle på modelbiler. Den nyuddannede ingeniør og industriel designer bruger i dag en del af sin fritid på at tegne biler, som han lægger op på Behence - bilentusiasters svar på Instagram.

En knaldgul superbil med integrerede surfbrætter har i den grad givet genlyd på de sociale medier, at også de internationale bilmedier har fået øje på hans flotte og dristige linjer. Hans bud på et nydesign af en Dogde Deora fra 1965 har været omtalt på en række bilsites. Også i det danske Bilmagasinet.

Annonce

Begynder i drømmejob

- Jeg kan slet ikke lade være med at tegne, og det skal helst være med kuglepen, siger han, der om kort tid forvandler fritidsinteressen til drømmejobbet.

Frederik Steve Kristensen bruger kuglepen, når han laver udkast til sine superbiler. Den sidste bearbejdning foregår på computer. Foto: Morten Pape

Han begynder til september som bildesigner hos Zenvo i Præstø, hvor han også var i praktik. Det er et dansk sportsvognsfabrikatur, hvor man designer, udvikler og håndbygger hyperbiler i prisklassen 20-30 millioner. Der bliver højst produceret fem biler af denne type om året, og køberne er som regel fra udlandet.

Annonce

James Bond-bil

Nogle vil måske huske Frederik Steve Kristensen, da han i sit fritidsjob hos Kids Coolshop stod for at markedsføre fjernstyrede biler på Søndergade. Det meste har handlet om biler, og han er også gået målrettet efter en uddannelse, der kunne føre til et job som bildesigner.



Jeg tegner helst med kuglepen, så jeg ikke kan viske den linje eller det hjul ud, jeg er gået i gang med.

Frederik Steve Kristensen


Men at det skulle gå så hurtigt, havde han ikke drømt om. Det er dog ikke slut med at drømme. Den største drøm er en gang i fremtiden at blive ansat hos Aston Martin og være med til at designe fremtidens James Bond-bil.

Frederik Steve Kristensen kan slet ikke lade være med at udvikle bildesign. Nu skal den nyuddannede ingeniør og industriel designer gøre det på fuld tid hos Zenvo i Præstø. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens Posten

Mini med maxi køreglæde

Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Anne Dorte Michelsen - solo

Horsens Posten

Biblioteket: Vild med kaniner

Annonce