Horsens: Gallery Hjorth i Grønnegade sender live lørdag 30. januar klokken 11.
De udstillede værker er af Dennis Kristensen og Lise Kryger Simonsen, og Lise Kryger Simonsen vil deltage under live-sendingen.
Allan Hjorth fra Gallery Hjorth fortæller om de to kunstnere:
- Dennis Kristensen kommer med nye olie malerier i større format end tidligere set fra ham. Billedere er stadig tunge og dystre, men viser samtidigt den udvikling, Dennis gennemgår på maleri-fronten. Tegninger er stadig en stor del af hans palette, hvor der kommer nye værker på papir, udført med bly/grafit og med et tvist af akvarel, der skaber balance og ro.
- Lise Kryger Simonsen leverer nye miks på lærred med udgangspunkt i portrættet. Hun gør det stadig med den råhed, hun plejer, i udførelsen. Det pæne skal ikke være for pænt. De fede spartlede klatter giver fuger, og krakeleringer, som skaber nye skygger, så værkerne bliver lige som de skal være, og hvor det måske ikke er så pænt, som ved første anskuelse.
Er man ikke med, når galleriet sender live, oplyser Allan Hjorth, at udstillingen kan opleves gennem galleriets vinduer frem til og med 24. februar eller efter aftale i privaten.