Annonce
Horsens Posten

Gode øl til julebordet - læs Ulriks anbefalinger

Water of Life kommer fra Olsens Bryghus i Brædstrup, og øllet vil kunne begå sig mod and og flæskesteg - men måske især til afslutte en begivenhedsrig juleaften på. Foto: Ulrik Bruun Fanø
Ulrik Bruun Fanø er øl-kender, og han anbefaler i denne artikel, hvad man kan drikke til julens mange måltider

Jul: Når den gode danske julemad rammer nydelsesorganet, opstår behovet for en passende ledsagende væske. Altid. Det er ikke til at diskutere, men spørgsmålet om hvilken kan sprede vandene. Passer en fed og frugtig rødvin bedre til fed and og sursød rødkål end en sødlig, julekrydret og balanceret bitter juleøl?

I disse spalter skal der ikke sås splittelsesfrø, men blot indstilles kikkertsigte efter min smag, når det gælder almindeligt tilgængeligt, dansk øl.. Øl har med sin maltsødme og bitterhed en helt unik alsidighed i forhold til det traditionelle danske julebord, men hvad skal man vælge?

Julefrokost

Her omfavnes især det fede men også det lette og det syrlige. Fælles er rugbrødet med sit korntunge præg. Øllet skal kunne rense men også støtte op om de julede smage.

  • Ørbæk Bryggeri - Jingle Bells.

- En solid og smagfuld bock med en maltsødme og bitterhed der passer godt til leverpostej og rullepølse.

  • Thisted Bryghus - Christmas Ale

- En mere frugtig bock der passer til sild og gravad laks.

  • Indslev Bryghus - Red & Green Jule IPA

- En nyskabelse fra Indslev. Dette er ikke en hvedeøl, men en smagfuld og bitter IPA. Denne vil kunne fungere som ganerenser efter det fede pålæg.

Annonce

Juleaften

I min barndom stod rødvinen på komfuret og blev lun. I dag vil jeg hellere have rødvinen kølig og til julemaden have en øl, der kan spille op mod både den fede steg eller and, den syrlige rødkål og de søde brunede kartofler. Øllet kan både spille med og mod.

  • Ørbæk Bryggeri - Juleporter

- Hvis modet er til at servere øl til flæskestegen og inspirationen hentes i et supermarkedet, så har Ørbæk altså noget at byde på med sin Juleporter. Jeg blev meget positivt overrasket, da jeg smagte denne. Trods etikettens “advarsel” om ingefær og dadler” er det en meget afbalanceret øl, der med en let krydret sødme og behagelig bitterhed sagtens kan ledsage en flæskesteg.

  • Bryggeriet Braunstein - Julestjerne

- Anonym på hylden i supermarkedet blandt adskillige andre juleøl står Julestjerne fra Braunstein. Hvis man ønsker sig et større skud julekrydderier, er her et godt bud. Vi er dog langt fra flydende julekage, men derimod et behageligt blend, der sagtens kan gøre sig mod den syrlige og krydrede rødkål.

  • Olsens Bryghus & of Life - Imperial Peat Barrel Aged

- Er der derimod mod til at sigte højere og afprøve øverste hylde, så bør man næsten tage vejen til Water of Life i Brædstrup og kaste kærligheden på denne perle fra det forholdsvise nye bryggeri, Olsens Bryghus. Her træder vi altså et par trin op. For denne øl har gennemgået en langt mere kompleks proces end tidligere omtalte. Øllet, der beskrives som en imperial belgisk blonde, har ligget på et Stauning Whisky-fad i otte måneder og ventet på at opnå den optimale balance. Her opleves vanillesødme, vinøs storhed og en bitter balance. Mod and og flæskesteg vil den sagtens kunne begå sig, men sin berettigelse vil den nok finde, i de sidste julelysstumpers skær, hvor en begivenhedsrig aftens indtryk skal bundfælde sig.

Med håbet om at den gode juleøl indfinder sig sammen med den gode danske julemad, ønskes I alle en glædelig jul. Skål!


Annonce
Horsens Posten

Coronasmitten fortsætter opad i Horsens og særligt teenagerne er ramt - men gymnasierne er ikke "affolket", og eleverne bliver ikke syge

Annonce
Horsens Posten

Tårnhøje smittetal i Horsens Kommune: I fire sogne har hver 20. indbygger fået covid-19 den seneste uge

Annonce
Horsens Posten

Når man kommer ud på den anden - og bedre - side

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens Posten

Store skiftedag i vente hos Mr - og nej, der er ikke tale om nyt tøj

Horsens Posten

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Horsens Posten

Vinderne i DM i standup er netop fundet - kender du dem?

Horsens Posten

50 fremvisninger på en måned - nu er lille fritidshus på Elbæk Skovvej solgt

Horsens Posten

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Horsens Posten

Gravkøerne kører, men nye boliger i "den engelske gade" bliver forsinket - formentlig et års tid

Horsens Posten

Oh no, bæredygtighed

Horsens Posten

Kvinde fra Horsens købte et ekstra skrabespil og vandt 300.000 kroner

Horsens Posten

Byens Bedste bliver fejret fredag den 11. marts - det sker på Fængslet

Horsens Posten

Han har tjent sin første løn i ni år: At have et job betyder mere end penge

Horsens Posten

Læs her hvorfor: 29-årig med akademisk uddannelse er ny butikschef hos Kaiser Sport & Ortopædi i Horsens

Horsens Posten

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

Annonce